FC Barcelona har netop annonceret, at de går ind i eFootball Pro-ligaen, som er Pro Evolution Soccers bud på en eSports-liga.


FIFA har igennem de sidste par år fået sit eSports-gennembrud, men denne gang er det EA Sports’ konkurrenter, Konami, som tager et stort skridt i eSports-verdenen, da de netop har fået FC Barcelona med som partnere i deres eSports-liga.

Det er Barcelonas forsvarsgeneral, Gerard Pique, som er grundlægger, initiativtager og formand for eFootball Pro, og spanieren er tilsyneladende glad for samarbejdet, da han udtaler følgende til FC Barcelonas hjemmeside:

Som fodboldspiller er jeg kun glad for at se min klub træde ind i eSport og dermed være en del af det innovative projekt, som vi forbereder sammen med Konami.”

“Barca kommer til at bidrage med dets unikke værdier til eSport-ligaen, og jeg er sikker på at vi kommer til at være en stor udfordring for resten af holdene, som vi kommer til at kæmpe imod”

Pro Evolution Soccer har, i modsætning til FIFA, rettighederne til UEFA Champions League, hvilket giver dem en unik mulighed, for at skabe prestigefyldte turneringer. Samtidig havde det japanske fodboldspil sidste år en samlet præmiepulje på over $500.000, som var fordelt på 16 turneringer, hvor verdensmesterskabet havde den største præmiepulje, som udgjorde hele $350.000.

Der har hidtil ikke været nogle nævneværdige danske PES-spillere i eSports-regi, men kan dette samarbejde kickstarte en stigende dansk interesse for Pro Evolution Soccer?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.