Det er med stor stolthed at Sports-Gaming.dk, i samarbejde med Lokalscore.com, nu kan annoncere en af de største Fifa turneringer på dansk grund – nemlig Pricerunner Cup!

Ambitionerne er store, og både vi og Lokalscore.com er enige om at Pricerunner Cup skal sætte nye standarder for hvordan Fifa turneringer skal arrangeres i Danmark – både hvad angår præmier, deltagerantal, udstyr, streaming, sidekonkurrencer, turneringsafvikling og mediedækning.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook, og vær sikker på at få alt info.

pricerunnercupdato

Pricerunner Cup

  • Lørdag d. 28. februar 2015
  • Sted: Eskildstrup Hotel, Jernbanevej 1, 4863 Eskildstrup
  • Kl. 10.00 – 21.00
  • 4 starttider med 64 deltagere i hver – i alt 256 deltagere
    • Kl. 10.00
    • Kl. 11.30
    • Kl. 13.00
    • Kl. 14.30
  • Pris: 50 kr.

Køb billet til Pricerunner Cup

Præmier:
1. præmie: 10.000 kr.
2. præmie: 2.000 kr.
3. præmie: 1.000 kr.

Der vil desuden være præmier fra en række sponsorer som uddeles ved konkurrencer og lodtrækning.

Turneringsstruktur:
Turneringen spilles med indledende gruppespil og efterfølgende knockout struktur i slutspillet. Alle er som udgangspunkt sikret 3 kampe i gruppen, men ved udeblivelser kan der udgå enkelte kampe.

Top 2 går videre fra alle grupper uanset om der er udeblivelser eller manglende deltagere.

I 1. (1/64 finaler) og 2. (1/32 finaler) runde af slutspillet, spilles der internt mod de andre kvalificerede fra samme starttid, og i 1. runde vil gruppevinderne være seedet. Fra 1/16 finalerne samles alle de resterende deltagere fra de forskellige starttider, og der trækkes lod omkring bracket herfra. Efter lodtrækningen til 1/16 finalerne, vil bracket være fastlagt for resten af turneringen.

Streaming:
Vi har endnu engang allieret os med Papproduction som kommer og leverer en topklasse streaming produktion. Udover at turneringen (fra slutspillet) kan følges hjemme foran computeren, så vil kommenteringen også blive afspillet i lokalet sådan rammerne er perfekte til de store kampe – det bliver en fest.

Rangliste:
Der er rangliste point på højkant til vores danske rangliste som bedømmer de større danske Fifa turneringer, og Pricerunner Cup rangeres som en kategori 3 turnering.

Overnatning:
Skulle man have brug for overnatning, har vi skaffet gode tilbud på dette. Skriv til martin@lokalscore.com for info

Pricerunner Cup Junior

Søndag d. 1. marts afholder vi så Pricerunner Cup Junior som ligeledes er en FIFA 15 turnering på PS4, men med flotte gevinster i stedet for penge. Max alder til denne turneringer er 14 år.

Præmier:
1. præmie: Playstation 4 konsol
2. præmie: iPad mini
3. præmie:

  • Søndag d. 1. marts 2015
  • Kl. 09.00 – 15.00
  • 2 starttider med 64 deltagere i hver – i alt 128 deltagere
    • Kl. 09.00
    • Kl. 10.30
  • Pris: 50 kr.

Køb billet til Pricerunner Cup Junior

Struktur vil minde om lørdagens turnering, men der vil dog ikke være streaming til Junior turneringen.

På begge turneringsdage vil det være muligt at prøve en “Virtual Racer” på 100″ lærred og der køres om flere flotte præmier. Hver tur koster 20 kr., og alle pengene går til Lokalscore puljen, som hjælper børn og unge, som ikke har råd til at gå til sport.

Reglement:

  • Der spilles 4 minutter pr. halvleg (5 minutter i slutspillet fra 1/16 finaler)
  • Der spilles på normal hastighed
  • Det er IKKE tilladt at vælge målmanden i åbent spil
  • Ved pointlighed gælder følgende rækkefølge: Måldifference, antal scorede mål, indbyrdes opgør, lodtrækning
  • I slutspil spilles der “klassisk” forlænget spilletid ved uafgjort, og herefter evt. straffe konkurrence
  • Der er frit holdvalg, og der må skiftes undervejs i turneringen. Alle hold på nær All Star hold må vælges.
  • Coaching er tilladt under kampene, men det må ikke forstyrre spillet og modstanderen.
  • Hvis en controller er defekt, pauser spilleren kampen og orienterer en dommer. Anvender en spiller en defekt controller er resultatet gyldigt.
  • Unødvendige pauser eller forsinkelser er ikke tilladte.
  • Enhver handling der har til formål at forstyrre modstanderens billede af kampen eller mulighed for at vælge kontrollerede spillere er forbudt.
  • Hvis en (1) spiller mangler i en gruppe, spiller de øvrige 3 hold mod hinanden indbyrdes
  • Hvis to (2) spillere mangler i en gruppe, spilles der BO3 (bedst af 3 kampe)
  • Forlader en spiller turneringen før tid, gælder følgende: Ved 1 spillet kamp annulleres resultatet, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe hvor der er opnået minimum 1 point annulleres resultater, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe som begge er tabt, tildeles det største nederlag i den resterende kamp. Fx. tabt 3-1 og 4-0 og så vil resultatet af sidste kamp være 4-0.

Ved hærværk og voldsom opførsel overfor udstyr, vil der blive stillet krav om erstatning fra den pågældende spiller.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.