Opsamling på Fifa Teams turnering

0
609

HomeZ fra FIFA Team Midtjylland har sendt denne lille skrivelse omkring FIFA Teams turneringen.

Som optakt til DM, var der blevet stablet en Team turnering på benene for alle de danske FIFA Teams. Der var 6 hold der havde meldt deres deltagelse. Disse hold var: FIFA Team Fyn, FIFA Team Los Moros, FIFA Team Nyborg, FIFA Team Sjælland, FIFA Team Sydjylland og FIFA Team Midtjylland. Allerede inden turneringen startede vidste man at det ville blive nogle intense kampe, da der er mange store navne blandt de forskellige teams. På forhånd havde man set hold som FIFA Team Fyn, FIFA Team Midtjylland og FIFA Team Sjælland som værende nogle af de store favoritter i og med de har nogle kendte FIFA spillere på deres hold. Dette skulle dog vise sig at være en forkert påstand for specielt et af holdene, nemlig FIFA Team Midtjylland. Danmarks første og største FIFA Team måtte allerede i første runde erkende, at det ikke ville blive en nem turnering de gik ind i. FIFA Team Midtjylland måtte se sig slået i samtlige holdkampe. De endte i alt ud med 5 nederlag og 32 point.

FIFA Team Fyn viste sig at være en værdig favorit. Lige fra starten af lagde det fynske hold godt fra start. De lagde i første runde ud med, at vinde 10 ud af deres 12 kampe. FIFA Team Fyns stærke stime viste sig ikke at kunne brydes. De endte ud med at få hele 98 point da sidste runde var slut. De vandt samtlige af deres kampe.

Nu har vi fået første og sidste pladsen på plads. Lad os bare gå slavisk igennem resten af holdene og deres placering.

På en flot anden plads havde vi FIFA Team Los Moros, der har mange store spillede på. Også en gammel kending fra DanskFifaliga, nemlig Neymar1997. De endte ud med 60 point på det samlede leaderboard. Det var ikke nogen nem vej for FIFA Team Los Moros. De blev fulgt helt til dørs af FIFA Team Sjælland, der kom på en 3. plads med kun to point fra Los Moros, nemlig 58 point. FIFA Team Sjælland som også var blevet nævnt som en af favoritterne til at vinde turneringen. FIFA Team Sjælland som er et hold med mange store FIFA-spillere på som Paro og PrimeTurbo.

På en 4. plads finder vi FIFA Team Nyborg. FIFA Team Nyborg er et af de nyeste FIFA-teams, med mange rigtig gode spillere på. De fulgte FIFA Team Sjælland helt til dørs med 56 point. Så alt i alt en fin turnering for FIFA Team Nyborg.

På en 5. plads finder vi FIFA Team Sydjylland. Et FIFA-team fra det sydlige Jylland. FIFA Team Sydjylland indgik tidligere på året et samarbejde med Silkeborg eSports, men valgte for nyligt at trække sig ud af samarbejdet. FIFA Team Sydjylland måtte tage til takke med 50 point på det samlede leaderboard, hvilket gav dem en 5. plads. I turneringens første runde vist FIFA Team Sydjylland ellers gode takter, da de i kampen mod FIFA Team Midtjylland kom ud som det stærkeste hold.


Her er et overblik over det fulde leaderboard.

Vi, fra arrangørernes side, vil gerne takke af for en god turnering. Vi håber at kunne gentage successen til næste år.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here