Iver tog sejren i Sønderjylland

0
820

Flere gode spillere havde i lørdags fundet vej til Haderslev, hvor Craizy Daizy lukkede dørene op for Sønderjylland Open. Som de største favoritter var Anders ’MrSuit’ Bollerup, Mathias ’Iver’ Iversen og Lasse Bækkelund mødt op, men også Mads ’Nyrnz’ Nyrnberg fra Rasta-Gaming og både Peter ’KongMoelgaard’ Mølgård og Mads ’Pitbull’ Grønmar var at finde i turneringen. Med 5 og 6 mand i de fire grupper var der allerede garanti for mange kampe og med 4 videre ville de fleste endda få chancen for at deltage i slutspillet.

 

Gruppe 1:

I gruppe 1 var Nyrnz og Kent Brylle favoritter til at løbe med gruppesejren, og de endte også begge med at komme videre efter nogle hårde kampe mod de resterende spillere. Det blev en meget tæt top, som endte med The Master Mind som nr. 4, Nyrnz nr. 3, Emil Juhl nr. 2 og Brylle på førstepladsen efter en storsejr på 4-1 over Nyrnz i sidste kamp.

Gruppe 2:10567359_10203994843659055_26962178_n

Udover Mads Grønmar og Mads ’Homez’ Holm var resten af spillerne i denne gruppe ukendte folk, og det kunne også ses på resultaterne. Efter to kampe uden scoringer, kom Grønmar endelig i gang og slog Homez og Nicolajb i de sidste to kampe, så han derefter kunne se sig selv på 1. pladsen foran Homez. Nicolajb og JSL snuppede de sidste to pladser.

Gruppe 3:

Med Bækkelund og Iversen i samme gruppe burde der aldrig have været tvivl om udfaldet i denne gruppe, men her kom de største overraskelser dog. Allerede i sin første kamp var det tydeligt, at Bækkelund havde startvanskeligheder og tabte derfor til Thomas Durr i første kamp. Bækkelund fik dog kæmpet sig med på sidste mandat, mens FC Bredo snuppede 3. pladsen og Thomas Durr yderst overraskende endte som nr. 1 foran Iversen.

Gruppe 4:

En gruppe uden de store overraskelser og en suveræn MrSuit, der endte med en målscore på 8-0 og 12 point på 4 kampe, næsten dobbelt så mange point som Peter Mølgård, der endte på 7. Krarup og Jeppe Langmack endte begge på 4 point og fik derfor de sidste to pladser i slutspillet.

Slutspil:

Næsten alle favoritterne kom videre fra ottendedelsfinalen, hvor Bækkelund og Grønmar løb ind i hinanden, hvilket endte med en sejr på 2-0 til Bækkelund. Homez måtte også forlade turneringen i denne runde. Peter Mølgård var også færdig inden kvartfinalerne, da Nyrnz vandt 2-1 i en yderst tæt kamp.

Kvartfinalerne blev spillet bedst af tre, og her skulle Brylle op mod Nyrnz, mens Bækkelund mødte Iversen i den ene ende af slutspillet. Med en sejr på 5-2 i første kamp tog Bækkelund et stort skridt mod semifinalen, men sådan skulle det ikke gå: Iversen vandt næste kamp 2-1 og vandt igen den afgørende med 2-0 og var derfor klar til semifinalen. Brylle og Nyrnz spillede tre tætte kampe, hvor Nyrnz tog den første sejr. Kamp 2 bød på et tæt opgør, som måtte helt ud i straffe for at blive afgjort, efter Brylle udlignede i 120. minut. Her blev Brylle den heldige vinder og vandt også den sidste kamp med 3-2. I den 3. kvartfinalekamp vandt FC Bredo de to sidste kampe over Thomas Durr og skulle derfor op mod MrSuit, der vandt 2-1 og 4-1 i sine kampe.

Den første semifinalekamp stod mellem en defensivt indstillet Brylle mod en dominerende Iversen, som sad på spillet og gik benhårdt efter sejren. Efter 1-1 i ordinær tid skulle den første kamp dog afgøres i straffespark, som Iversen vandt 3-2. Anden kamp blev ingen sag for Iversen, der først kom foran 1-0 på hovedstød af Mandzukic og derefter lukkede kampen med 2-0.

Iversens finalemodstander stod mellem FC Bredo og MrSuit og heller ikke i denne kamp skulle det blive en walkover for favoritten. Med 3-1 til MrSuit i første kamp startede spændingen for alvor i 2. kamp, som endte 2-2 og dermed skulle afgøres i straffe. Her gik det MrSuits vej, og han kunne trække sig ud af opgøret med 5-3. 10559252_10203994841779008_907724318_n

Finalen skulle afgøres på en enkel kamp, og de to giganter gav hinanden kamp til stregen. De lavede begge et mål hver inden Iversen kunne bringe sig foran 2-1 og sådan forblev stillingen kampen ud, trods chancer i begge ender. Dermed kunne Iversen bl.a. tage Faxe Kondi Booster, 900 kroner og en bordpakke til Craizy Daizy Haderslev med hjem til Aarhus, mens MrSuit måtte “nøjes” en kasse Cult Cola, en kasse Faxe Kondi Booster, Merchandise fra Oddset og en bordpakke til Craizy Daizy Haderslev. Brylle vandt bronzefinalen 4-3 og kunne derfor tage lidt merchandise fra Oddset med hjem til Lolland. Nyrnz vandt konkurrencen om flest scorede mål i gruppespillet og vandt derfor også merchandise.

Dermed bød dagen på god stemning, mange tætte kampe og en masse sjov i Sønderjylland. Stort tillykke med sejren til Mathias Iversen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here