Her under Gamescom har EA været gavmilde med de nye detaljer omkring FIFA 15. De har bl.a. præsenteret en ny og forbedret målmands-AI samt introduceret en hel bunke nye legender (inkl. Schmeichel og Laudrup-brødrene!) De har i dag også annonceret mere omkring Fifa Ultimate Team i FIFA 15, og det er disse detaljer, vi skal kigge nærmere på her.

KonceptholdKoncepthold

Når man fremover bygger hold, vil det være muligt at tilføje spillere, som man ikke ejer, for at se hvordan kemien ville være med disse spillere. Dette vil være en stor hjælp til de spillere, som er nye, uerfarne eller mangler lidt inspiration. Det kan også hjælpe dem, som bare mangler en god erstatning til en spiller, og ikke ved hvem det skal være.

 

VenskabssæsonerFriendly sæsoner

Ligesom det har været en mulighed at spille disse sæsoner offline, kommer de nu til FUT. Dog med en lille ændring: Man spiller ikke imod hinanden. Man kommer op mod almindelige modstandere, ligesom i almindelige sæsoner, men man kan sætte sig op mod sine venner, og se hvem der gør det bedst. Der er ikke udmeldt nogle gevinster – ud over håneretten!

 

LånespillereLån af spillere

Denne helt nye funktion i FIFA vil ændre en stor del af spillet. Ligesom man før i tiden har kunnet bruge sine EASFCC (EA Sports Football Club Credits) på at få ekstra coins i 5 til 15 kampe, kan man nu bruge dem på at leje en spiller. Jo bedre en spiller, jo kortere tid har man ham i, som det kan ses ud fra billedet. Desuden viser den lille blå firkant, hvor mange kampe man har tilbage. Det er desuden afsløret, at hvis man forudbestiller Ultimate Edition, får man muligheden for at få Messi i 5 kampe. Man får desuden en gratis spiller på lån, første gang man starter FUT op. Hvem det er, er endnu ikke bekræftet, selvom det højst sandsynligt vil være nogle af de sponsorerede spillere (Bale, Hart, Rooney osv.)

 

Introduktion af ny statNy basis stat

Vi kender alle sammen de seks basis stats. Pace, Shooting, Passing, Dribbling, Defending og Heading. Sidstnævnte forsvinder dog i FUT 15, og bliver i stedet erstattet af Physique. Dette bliver en kombination af bl.a. Strength, Stamina og Jumping. Den vil være et vigtigt element af FIFA fremover, da den vil være vigtig for at se en spillers fysiske form samt styrke. Da den også indeholder Strength og Jumping, vil den også være vigtig for hovedstød endnu.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.