Ny dato til stor Fifa 14 turnering

0
953

Som tidligere skrevet, bliver der i København afholdt en stor turnering i Fifa 14. Exclú Management har fået en aftale i hus med EA Sports Danmark, og kunne tidligere præsentere en præmiepulje på 6.500 danske kroner, til deres turnering den 15. december.

Nu er der imidlertidig sket nogle ændringer, både i dato samt i pengepræmie. Da folk simpelthen var booket op med julefrokoster, familiesammenkomster osv. har arrangørene set sig nødsaget til at rykke turneringen, så den nye dato nu er søndag den. 12/1 – 2014.

Pengepræmien er ligeledes blevet ændret, så den nu er på hele 10.000 kr. Desuden er der 500 kr. til personen med flest mål i turneringen, samt endnu en plovmand til den der slår August ‘Agge’ Rosenmeier ud (hvis det da er muligt).

Der vil blive serveret lækre sandwich under turneringen.

Turneringen vil blive spillet med et indledende gruppespil. Nr. 1 fra hver gruppe vil gå videre til knockout kampene. Der vil være 4 spillere i hver gruppe.

Når turneringen når semifinalerne og finalen, vil kampene blive spillet på et stort lærred.

Turneringen er delt op i 3 tidsrum:

1. Periode: 10.00-12.00

2. Periode: 12.00-14.00

3. Periode: 14.00-16.00

Og det forventes at spillerne møder op 45 minutter før gruppestart.

Tilmeldingen skal ske til fifa@exclu.dk, og kommer stadig til at koste 100 kroner for de der skal deltage. Kommer man som tilskuer, koster det 50 kroner.

Ved tilmelding skal følgende oplyses:

–       Fulde navn

–       Alder

–       Telefonnummer

Selve præmiepuljen, som bliver fordelt mellem 1. og 2. pladsen, bliver offentliggjort dagen før turneringen.

Følg med på deres facebook side, hvor der vil være masser af info.

Sports-gaming.dk er tilstede, og livedækker fra turneringen – desuden er der SG-rangliste point på højkant. Hvor mange, kommer an på deltager antal.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here