I samarbejde med Sports-Gaming.dk, kan Boldklubben Marienlyst nu annoncere en af Danmarks største 2v2 turneringer i FIFA – nemlig Marienlyst FIFA Festival som afvikles lørdag d. 28. maj 2016! Turneringen vil have plads til hele 256 hold, og er for både de seriøse spillere, og for dem som bare hygger sig over en god omgang FIFA.

Turneringen er en 2v2 turnering, og det vil sige at den spilles i 2-mandshold – altså en langt mere social spilleform end når man spiller alene. Alle kan deltage uanset niveau, og strukturen er sådan, at alle går videre fra det indledende gruppespil – de to bedste til et GULD slutspil og de to resterende i et SØLV slutspil.

Køb billet til turneringen

Tilmeld dig begivenheden på Facebook, for at få løbende nyheder omkring turneringen – inkl. præmier.

Tidsplan

Tidsplanen er vejledende og vil kunne ændres løbende.

  • 08.30 – Dørene åbnes
  • 09.00 – Gruppespil for gruppe 1-16 (der kan købes billet til enten 9.00 eller 10.30)
  • 10.30 – Gruppespil for gruppe 17-32 (der kan købes billet til enten 9.00 eller 10.30)
  • 12.30 – SØLV gruppespil (for 3. og 4. pladser i indledende gruppespil)
  • 14.00 – GULD gruppespil (for 1. og 2. pladser i indledende gruppespil)
  • 15.30 – 1/16 finaler i SØLV (top 2 fra SØLV gruppespil)
  • 16.00 – 1/16 finaler i GULD (top 2 fra GULD gruppespil)
  • 16.30 – 1/8 finaler
  • 17.00 – 1/4 finaler
  • 17.30 – Semifinaler
  • 18.00 – Finale i SØLV samt begge bronzekampe
  • 18.30 – Finale i GULD
  • 19.00 – Præmieoverrækkelse og afslutning

Rangliste

Til GULD turneringen vil der være ranglistepoint på højkant til den danske rangliste – kategori 3!

Reglement

  • Tidsplanen er vejledende, og det er spillerens ansvar at følge anvisninger over højttaleren
  • Der spilles 4 minutter pr. halvleg
  • Der spilles på normal hastighed
  • Det er IKKE tilladt at vælge målmanden i åbent spil
  • Er spilleren ikke til stede ved konsollen til planlagt kamp, kan dommeren beslutte at taberdømme spilleren, og evt. kan diskvalifikation også komme på tale.
  • Ved pointlighed gælder følgende rækkefølge: Måldifference, antal scorede mål, indbyrdes opgør, lodtrækning
  • I slutspil spilles der “klassisk” forlænget spilletid ved uafgjort, og herefter evt. straffe konkurrence
  • Der er frit holdvalg, og der må skiftes undervejs i turneringen. Alle hold på nær All Star hold må vælges.
  • Coaching er tilladt under kampene, men det må ikke forstyrre spillet og modstanderen.
  • Hvis en controller er defekt, pauser spilleren kampen og orienterer en dommer. Anvender en spiller en defekt controller er resultatet gyldigt.
  • Unødvendige pauser eller forsinkelser er ikke tilladte.
  • Custom tactics er tilladt, men custom formations er IKKE tilladt
  • Enhver handling der har til formål at forstyrre modstanderens billede af kampen eller mulighed for at vælge kontrollerede spillere er forbudt.
  • Voldsom nøl på egen banehalvdel er ikke tilladt. Dommer tilkaldes ved mistanke.
  • Hvis en (1) spiller mangler i en gruppe, spiller de øvrige 3 hold mod hinanden indbyrdes
  • Hvis to (2) spillere mangler i en gruppe, spilles der BO3 (bedst af 3 kampe)

Marienlyst FIFA Festival

Dato: 28. maj 2016 kl. 9.00 – 19.00

Sted: Marienlystcentret, Windelsvej 138, 5000 Odense

Arrangør: Boldklubben Marienlyst

Hovedsponsor: Power.dk

Medsponsorer:
Unitedsport.dk
Kvickly Skibhusvej
Faxe Kondi
Sport & Profil

Game partner:  Sports-Gaming.dk

Pris: Kr. 200,- pr. hold + gebyr (100 kr. pr. person)

Billetsalg: Der kan købes billet til 2 forskellige starttider – kl. 9.00 og kl. 10.30. Ved køb af billet skal I opgive det holdnavn som I ønsker at benytte under turneringen – I bestemmer helt selv, men det må dog ikke være “stødende” på nogen måde.

Antal hold:  256 hold á 2 personer

Format: 2v2 turnering med indledende gruppespil hvor ALLE går videre i henholdsvis en GULD og en SØLV turnering derfra

Udstyr: Der spilles på Playstation 4 konsoller og på minimum 27″ skærme

Præmier: Der er både præmier til topplaceringerne og så en masse præmier som uddeles ved lodtrækninger igennem dagen. Præmierne annonceres løbende.

  • 1. Præmie i GULD: 2 stk. Playstation 4 konsol Metal Gear Solid edition + 2 stk. Steelseries PS4 headset + originale spilletrøjer + Select fodbold + Faxe Kondi Booster (samlet værdi på 10.000 kr.)
  • 2. Præmie i GULD: 2 stk. Xbox One The Division edition + 2 stk. Steelseries Xbox One headset + Faxe Kondi Booster (samlet værdi på 7.000 kr.)
  • 3. Præmie i GULD: 2 stk. originale fodboldtrøjer + 2 stk. Kvickly gavekort á 1.000 kr. + Faxe Kondi Booster (samlet værdi på 3.500 kr.)
  • 4. Præmie i GULD: 2 stk. originale fodboldtrøjer + 2 stk. Power gavekort á 500 kr. + Faxe Kondi Booster + 2 stk. fodbold (samlet værdi på 2.500 kr.)
  • 1. Præmie i SØLV: 2 stk. originale fodboldtrøjer + 2. stk. Power gavekort á 500 kr. + Faxe Kondi Booster (samlet værdi på 2.000 kr.)
  • 2. Præmie i SØLV: 2 stk. Kitvision SPLASH action kamera + 2 fodbolde + Faxe Kondi Booster (samlet værdi på 1.250 kr.)
  • 3. Præmie i SØLV: 2 stk. fodbolde + Faxe Kondi Booster (samlet værdi på 500 kr.)
  • 4. Præmie i SØLV: Faxe Kondi Booster (samlet værdi på 200 kr.)
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.