Sports-Gaming.dk er inde i en god udvikling, og vi oplever en vækst både online og på vores offline tilbud med turneringer og events rundt omkring i landet.
Til vores nyheder her på siden har vi behov for spændende og interessante grafiske elementer som fanger læsernes interesse, og samtidig er der behov for fede plakater som skal bruges som markedsføring for for vores offline turneringer. Alle disse ting kræver en medarbejder som har lidt grafisk interesse og forstand – skal det være dig?
Er du grafisk interesseret?
Arbejdsopgaver:
- Logoer
- Hjemmeside
- Plakater
- Brochurer
- Fotoredigering
- Videoredigering
Arbejdsopgaverne vil tilpasses til den enkeltes evner og interesser, så ansøgerne behøver ikke nødvendigvis være skarpe på alle punkter.
Arbejdet er som udgangspunkt frivilligt og arbejdsbyrden vil selvfølgelig også afspejle dette – dog håber vi på at kunne tilbyde aflønning i en eller anden form på sigt og ved større opgaver. Men den primære motivation skal altså være muligheden for at støtte Fifa community i Danmark og så få noget værdifuldt erfaring som du selvfølgelig er velkommen til at benytte som henvisninger i dit cv og med jobs.
Bliver du en del af staff her på Sports-Gaming.dk, så vil du blive en del af et stærkt fællesskab hvor samarbejdet er i top og hvor mulighederne for gode oplevelser venter lige om hjørnet.
Har denne lille annonce fanget din interesse, så send en mail med lidt info om dig selv, dine evner, din baggrund og så tager vi en dialog omkring tingene. Du må også gerne sende eksempler med på dit arbejde sådan vi med det samme kan se om ønskerne matcher. Send din ansøgning til kristoffer@sports-gaming.dk
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!