FIFA-sæsonen er ved at nå sin ende, og samme gælder for FIFA Ultimate Team. Derfor er det blevet tid til FUT’s eget lille award-show, kaldet Futties, hvor de vindende spillere modtager en opgradering. Og du kan være med til at bestemme.

Frem til den 27. juli, vil det være muligt for alle at afgive deres stemme til Futties, som er navnet på FIFA Ultimate Teams egne årlige kåringer.

44 spillere er nomineret – heraf 11 forskellige kategorier, hvor der er placeret fire spillere i hver af de 11 kategorier. Kåringer såsom ‘klubbens mand’, der hylder den mest loyale fodboldspiller, og ‘teknisk vidunder’, der giver et skulderklap til den bedste teknikker, er blot to af de 11 kategorier du kan stemme på. En enkelt dansker har faktisk sneget sig med ind i nomineringerne.

Princippet i disse nomineringer er, at det bliver de dedikerede FUT-spilleres egen beslutning om, hvem, der løber med et ekstra FUT-kort i FIFA 16.

Alle 44 nominerede har fået et lyserødt kort, og kan findes i pakkerne. Udover det, vil den med flest stemmer indenfor hver kategori som sagt blive belønnet med en opgradering til kortet.

Der bliver trukket 11 vindere den 29. juli.

Læs endnu mere, samt smid din stemme, lige her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.