Kan din smartphone ikke følge med længere? Lacker den, når du spiller, eller er den bare for langsom til dit behov? Så er det måske på tide at skifte din smartphone ud med en, hvor du aldrig mere behøver at se på frosne skærmbilleder eller vente afgørende sekunder på, at billedet er med.

Samsung har meldt sig ind i kampen med at skabe den perfekte gamer-smartphone, der ikke bare er hurtig, men også har en ekstra stor skærm. Sætter du pris på en lynhurtig smartphone med høj kvalitetsopløsning og ekstra stor skærm? Så læs med her.

Samsung Galaxy Z Fold3 Perfekt til gaming

Den nye Samsung Galaxy Z Fold3 er et af Samsungs nyeste skud på stammen. Det vakte stor opsigt, da Samsung lancerede den foldbare smartphone. Med Samsung Galaxy Z Fold3 har Samsung opgraderet de tidligere modeller til det, der meget vel kunne være den ideelle smartphone til gamere.

Det skyldes særligt, at du får en stor skærm, uden den behøver at fylde mere i lommen. Her får du nogle af grundene til, at Samsung Galaxy Z Fold 3 meget vel kan være den optimale gamer-smartphone.

Skærmen måler intet mindre end 7,6 tommer, hvilket næsten er på størrelse med en mini-tablet. Faktisk er skærmen et helt kapitel for sig. De to skærme er udstyret med AMOLED-touch, som giver en naturlig følelse når du kører fingeren hen over skærmen. Det gør den behagelig at spille på, også selvom du gamer i timevis. I Samsung Galaxy Z Fold3 får du også en pixelopløsning på 1768 x 2208.

Som om det ikke var nok, kan du også bruge smartphonen som en bærbar computer med Split View. Så kan du åbne flere apps på én gang, uden du behøver at få de andre væk fra skærmen. Faktisk kan du åbne helt op til fire apps på én gang.

Teknik og design fra Samsung Galaxy Z Fold3

Lyden, der kommer fra AKG, er også af høj kvalitet. Så du kan nyde de mange lyddetaljer i spillet, når du gamer. Samsung Galaxy Z Fold3 er udstyret med et 4.400 mAh dobbeltbatteri med intelligent batteristyring. Derfor kan du nemt game på smartphonen i timevis.

En anden fordel ved Samsung Galaxy Z Fold3 er, at du kan bruge en kompatibel S-pen i stedet for din finger. S-pen er præcis og kan være en fordel i nogle gaming-situationer. Som en sidste lille gevinst for dig, der elsker at game, har Samsung Galaxy en opdateringshastighed på 120 Hz. Med den hastighed kan du game uden afbrydelser.

Samsung Galaxy Z Fold3 kører Android 11, der er styresystemet fra Google. Samsung Galaxy Z Fold3 er altså kompatibel med alle apps, så du nemt kan downloade dine favoritspil ned på smartphonen.

Bare fordi Samsung Galaxy Z Fold 3 har mange tekniske detaljer, betyder det ikke, at Samsung er gået på kompromis med designet. Tværtimod passer det robuste design godt til enhver gamer. Mobilen er lavet af Gorilla Glass Victus, der er det stærkeste aluminium på markedet til mobiler. Det betyder, at mobilen også er holdbar og på samme tid vandafvisende. Så skulle du spilde lidt sodavand eller energidrik, kan du bare tørre det af igen.

Galaxy Z Fold3 kan fås i tre forskellige farver: Phantom Black, Phantom Green og Phantom Silver.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.