Årets ‘Team of the Group Stage’ er her til eftermiddag blevet annonceret, hvor blandt andre den nykårede Ballon d’Or-vinder, Cristiano Ronaldo, gæster med et 95-rated kort.
Onsdag aften blev årets Champions League-gruppespil afgjort, og allerede i gruppespillet gjorde nogle af verdens mange fodboldstjerner sig bemærket.
Disse er nu at finde på FIFA Ultimate Teams nye udgivelse, ‘Team of the Group Stage’, og selv om det sammensatte hold må undvære blandt andet FC Barcelonas Lionel Messi, så kan vi glæde os over at se et par frygtindgydende kort iblandt.
Til ingens store overraskelse er den mest bemærkelsesværdige naturligvis Cristiano Ronaldo, der med sine hele ni mål har været fantastisk indtil videre, hvilket hans nye, lyseblå kort i den grad også afspejler.
Herudover bør Eden Hazard med 92 i rating, Kevin De Bruyne med 91 i rating og ikke mindst Neymar med imponerende 93 i rating især også nævnes. Paris Saint Germain har desuden også Dani Alves og Kylian Mbappé repræsenteret efter deres flotte Champions League-kampagne, der efter blot de seks første kampe har scoret 25 mål.
Samtlige 23 spillere vil være tilgængelige i pakkerne fra klokken 19.00 i aften. Du kan se alle kort øverst i denne artikel.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!