FIFA-året 2018 går på hæld, og det betyder også at der er en pause i de internationale turneringer indtil januar. Derfor kan vi trække en streg i sandet og se hvordan det går for de danske drenge i bestræbelserne på at nå det ultimative mål – at komme til VM i FIFA.

I første omgang handler det om at være i top 60 på PlayStation da disse kvalificerer sig til Playoffs i juni – efter denne turnering er det top 16 der kvalificerer sig til VM i juli/august.

Med udgangen af 2018 er det August Rosenmeier der er bedst placerede dansker på en 6. plads med 1011 point mens Mikkel Hjorth Bach ligger på en delt 11. plads med 660 point og Fatih Üstun på en 14. plads med 620 point. Med 209 point klemmer Jesper Prang også lige inde i top 60, og mon ikke også Daniel Kristensen og Frederik Fredberg lige klemmer sig ind når pointene for eSuperliga-sejren tikker ind på kontoen.

Det er absolut realistisk med 4-5 danskere der kvalificerer sig til Playoffs, men der er behov for at få samlet så mange point ind som overhovedet muligt – lad os alle støtte op om de danske drenge!

Se den komplette liste

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *