For at formidle gode nyheder og historier skal der også være gode billeder til rådighed. Og gode billeder, dét må man i den grad sige, at vi skribenter fik stillet til rådighed.

Se også: De 15 mest læste nyheder i 2017

Som en afrunding til endnu et fantastisk år med events og turneringer, hvor vi har været til stede med kameraet, har vi igen i år valgt at samle en række skønne billeder fra de forskellige turneringer, der har været i løbet af året.

Danske Bank FIFA Cup

I februar måned afholdte vi den første store FIFA-turnering i år – Danske Bank FIFA Cup. Her kunne man både få fornøjelsen af at spille 1 mod 1 og 2 mod 2, og her var dagens store hovedperson Alen ‘Arrow’ Barakovic, der formåede at vinde både 1 mod 1- turneringen på egen hånd samt 2 mod 2-turneringen med sin makker, Daniel Agassi.

Elgiganten FIFA Tour #1 – Aalborg Open

Næste store begivenhed lå i slutningen af marts i form af den første destination på årets Elgiganten FIFA Tour. Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg løb her med sejren foran Oliver Klitten og Jacob Kragelund.

Elgiganten FIFA Tour #2 – Fields

Så blev det sommer, og en ny FIFA Tour var allerede klar til at blive afviklet. Denne gang i Danmarks hovedstad, og Wicked Gaming-spilleren Nicklas ‘Niller’ Stensgaard kunne her bygge videre på den suveræne form, som Wicked Gaming-mandskabet var inde i, og til sidst stå med pokalen.

Elgiganten FUT Live #1

Blot kort tid efter skulle den første FIFA Ultimate Team-turnering nogensinde på dansk jord afvikles, og her var niveauet uhyggeligt høj.t. Frederik Fredberg blev vinderen af denne turnering og vandt dermed 20.000 kroner.

Elgiganten FIFA Tour #3 – Kolding

Humøret var tårnhøjt, da vi afviklede vores tredje FIFA Tour af slagsen i den jyske by, Kolding tilbage i august måned. Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach blev vinderen af turneringen.

FIFA Interactive World Cup 2017

Så blev det tid til årets største begivenhed, nemlig det officielle verdensmesterskab i FIFA, og Sports-Gaming.dk var naturligvis med på sidelinjen. I dette års FIWC havde Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen som eneste dansker formået at kvalificere sig, og selv om det ikke blev til dans guld for tredje gang, var det som altid et fantastisk event, der i år blev afholdt i London.

Bilka Live eFootball Tournament 2017

Efter mange succesfulde kvalifikationsturneringer fordelt udover alle Bilka’er i Danmark var det nu blevet tid til den store finaleturnering. Turneringen var spækket med fremragende FIFA-spillere, men bedst på dagen var Lars Korreborg altså, der slog Daniel ‘Dingo’ Kristensen i en spændende finale, hvor samtlige følelser sad ude på tøjet.

 Elgiganten FIFA Tour #4 – Fisketorvet

Så nærmede vi os for alvor afslutningen på 2017, men inden da skulle vi selvfølgelig have afviklet den allersidste Elgiganten FIFA Tour. Lars Korreborg fortsatte her takterne fra Bilka Live og vandt med en overtidsscoring finalen mod Marcus Jørgensen.

Elgiganten Cup #4 og Elgiganten Grand Slam

Årets sidste turneringsdag blev afholdt i Sørby-hallen, hvor vi havde det hidtil største setuptil dato! Den nye Tricked eSport-spiller, Mikkel Hjorth Bach, sluttede et fornemt år af med en sejr i Grand Slam, imens FC Twins-brødrene vandt Elgiganten Cup for anden gang i træk.

Godt nytår fra alle os i Sports-Gaming!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.