16. December: Navid ‘AdamanT’ Borhani

16. December: Navid ‘AdamanT’ Borhani

0 1082

I dag er det den 16. December, og i dag bringer vi et interview med verdens måske bedste spiller på nuværende tidspunkt, nemlig den uofficielle verdensmester Navid “AdamanT” Borhani. Navid spillede for ikke særlig lang tid siden ESWC, hvor han endte med at gå hele vejen og løfte det præstigefyldte trofæ.

Navid gik videre som 4’er i sin gruppe, og han skulle derfor møde en 1’er fra en af de andre grupper i 1/8 dels finalerne. Her rendte han ind i danske Lars “Primeturbo” Korreborg. Lars havde overrasket alt og alle med sin overlegen præstation i sin gruppe, men i sin 1/8 dels finalerne blev hans stime dog brudt af den efterfølgende vinder, Navid. Navid vandt over 2 kampe med 6-2 over Lars og gik stensikkert videre til kvartfinalen, var han skulle møde den tidligere vinder, Vincent “Vinch” Hoffmann. Her smadrede han den tidligere verdensmester og gik overbevisende i semifinalen med en sejr på 6-3. I semifinalen skulle han møde Agges overmand, Ivan “Boraslegend” Lapanje. Her var en igen overbevisende, og med en sejr på 5-2 var han i finalen mod Britten Sean Allen. Her hev han en smal 1-0 sejr hjem, og han kunne dermed kalde sig verdensmester. Vi har fanget Navid til en snak omkring FIFA.

“Hej Navid. Kan du, til at starte med, fortælle lidt om dig selv om dit liv?”
“Hej Lasse. Jeg kan starte med at sige, at jeg er 21 år. Jeg er til dagligt studerende og læser til dyrlæge.”

“Beskriv følelsen, da du vandt ESWC.”
“Jeg var meget glad og overrasket over at tage titlen. Det var ikke det jeg havde regnet med, da jeg kvalificerede mig, men det var bestemt det jeg havde håbet på.”

“Hvad er planerne med FIFA i de næste par år?”
“Jeg træner først og fremmest mod, at forsvare min ESWC titel i 2015. Udover det, så vil jeg forsøge at vinde alt hvad jeg kan”

“Hvordan er det generelle FIFA niveau i Iran?”
“Fifaen i Iran ligger på et meget stabilt niveau. Dog har mit hold, IFC, været det bedste hold i Iran i 3 år.”

“Hvor meget tid bruger du på FIFA om dagen?”
” Jeg træner omkring 5-6 timer om dagen.”

“Du spillede mod Lars Korreborg og har muligvis også set Agge i aktion under FIWC og ESWC. Hvordan ser du niveauet hos vores to danskere?”
“De er begge 2 rigtig dygtige spillere, og jeg har stor respekt for dem begge.”

Altså et lille, men godt interview med den uofficielle verdensmester, som vil gøre alt for at forsvare sin titel næste år.

Husk at følge med i morgen, hvor vi bringer et interview med et af danmarks førende FIFA Teams.

INGEN KOMMENTAR

Indsend svar