Konsolsemifinalen blev desværre endestationen for Fatih Üstun, der ellers formåede at komme tilbage i opgøret mod Stefano Pinna utallige gange.
Fatih Üstun er nu ude af PGL FIFA 19 Cup efter et fuldkommen uvirkelig møde med VM-finalisten Stefano Pinna, der tilbage i august slog Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen i konsolfinalen til FIFA eWorld Cup i London.
Det var belgieren, som lagde bedst ud i dette opgør af to kampe mod Team Özil M10-repræsentanten, da det lykkedes ham at score hele tre gange i træk i kamp 1.
Med resultatet 3-0 lignede det dermed, at danskeren ville give sig selv et meget svært udgangspunkt, men på fornemmeste Üstun-vis formåede han i stedet at reducere hele to gange lige inden første slutfløjt.
3-2 samlet set, og spændingen var nu i top, da de to spillere gik ind til anden kamp.
Med en scoring til 1-0 fra Üstun hernæst betød det nu, at opgøret var fuldkommen lige. Stefano Pinna formåede dog efterfølgende endnu en gang at bringe sig i front med sit mål til 1-1.
Igen lykkedes det til gengæld danskeren at udligne det samlede resultat, og herefter skulle vi helt hen til 88. minut for finde endnu et føringsmål fra belgieren, der derimod ikke kunne juble længe.
To minutter senere satte Üstun nemlig et fantastisk first timed finesse op i hjørnet langt, langt ude fra med Neymars højreben overfor en chanceløs keeper til 3-2 og samlet set 5-5.
Men, forløsningen varede blot i få sekunder, for i det 92. minut – sidste minut i overtiden vel og mærke – fik Stefano Pinna pludselig foræret for meget plads, og igen, igen, igen kunne PSV-spilleren bringe sig i front.
Denne gang kunne det dog fysisk ikke lade sig gøre for Üstun at levere endnu et flot comeback i opgøret, og PS4 konsolfinalen blev dermed endestationen for en af verdens absolut bedste offensive, der til gengæld måtte lade sig bukke under for en af verdens bedste defensive i denne omgang.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!