Vi er nu to tredjedele henne i de indledende runder i eSuperligaen. Hvem har skuffet? Hvem har overrasket? Hvad er vi blevet klogere på? Velkommen til opsummeringen af eSuperligaens 10 første runder.
Hvis man spoler tiden tilbage til et kort stykke tid inden eSuperliga start, lignede AGF et mandskab der var stærke kandidater til en top 8 placering. Pludselig satte kæmpestjernen Fatih ‘Üstün’ sin signatur på et stykke papir, der gjorde at han kunne kalde sig AGF spiller. En signatur som skulle vise sig at gøre det muligt for AGF at flyve i nye luftlag. AGF ligger i øjeblikket nummer 1 i eSuperligaen foran hold som FCK og Brøndby. En førsteplads som de skal forsøge at holde fast på, dog uden ‘Üstun’, som de næste runder er i udlandet, for at deltage i international FIFA. En turnering som vi selvfølgelig følger tæt her på Sports-Gaming.
Læs også: Vildt comeback sikrer AGF sejren i topbrag mod Brøndby
I den anden ende af skalaen finder vi et hold, som endnu ikke har formået at hive deres første sejr hjem. Helsingør har 1 point efter de første 10 kampe, og de kan snart officielt melde sig ud af kampen om en top 8 placering. Der var inden eSuperligaens start ikke de store forventninger til det unge mandskab, som må satse på gribe at chancen de sidste kampe, og kæmpe for at bevise at de hver især har niveauet der skal til for at begå sig i Danmarks største FIFA liga.
I det ekstremt tætte midterfelt ser vi er der stadig en masse hold, som kan nå at hive top 8 placeringen hjem, og det er derfor umuligt at forudsige, hvem der bliver en del af de 8 hold, som skal dyste i Forum. Før eSuperligaen gik i gang, havde OB nok ikke være synderligt tilfredse med en 12.plads, alt i mens at et hold som Lyngby ligger lunt i svinget på en 6. plads med 18 point. De er dog tæt forfulgt af Horsens og Midtjylland på de øvrige pladser. Lyngby slog for alvor deres navn fast, da de slog Brøndby, og de ligner derfor et hold, som godt kunne drille favoritterne.
Forhåndsfavoritterne fra FCK har levet op til de tårnhøje forventninger, der blev stillet til dem inden starten af eSuperligaen. De er det eneste ubesejrede hold i ligaen, og de kan meget vel fortsætte den stime. Dette er vel og mærke sket uden stjernespilleren August Rosenmeier, som i en stor del af eSuperligaens kampe har været fraværende grundet sygdom og internationale. Reserven MadsR har gjort det fint i de kampe han har deltaget i, og FCK ligner bestemt et mandskab som kan løbe med den samlede sejr.
Den samlede stilling ser efter 10 runder således ud:
Husk at eSuperligaen kan følges på Dplay og Kanal 9 mandag og tirsdag kl 17-22.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!