Årets første regionals-turnering bliver langt fra som det plejer. Der er en helt ny struktur, mange flere deltagere og meget større præmier end normalt. Desuden bliver det afholdt i en kæmpe arena i Barcelona.
Årets første regionals-turnering bliver som bekendt afholdt i weekenden 26-28. januar i Barcelona, men denne gang benyttes det normale format ikke. Derimod benyttes de såkaldte “swiss-system”.
Hvordan fungerer kampene?
Hver møde med en ny spiller afgøres ved BO2. Der spilles altså to kampe, hvor alle målene lægges sammen. Vinderen er den som har scoret flest mål i de to kampe. Vinder du f.eks. 2-0 og 3-1 imod din modstander, ender kampen 5-1. Ved uafgjort efter to kampe vil de to spillere gå ud i “klassisk forlænget spilletid” (2×15 tillægsminutter og straffesparkskonkurrence hvis nødvendigt.)
Hvordan foregår strukturen i gruppespillet?
Turneringen spilles efter det schweiziske system, hvilket er nyt i FIFA-regi, hvorfor vi har valgt at sætte formatet op i punktform.
- Der er to grupper. En gruppe med alle 64 Xbox-spillere og en gruppe med alle 64 PS4-spillere.
- Alle spillere møder en spiller med samme antal vundne kampe som en selv. I starten vil alle møde en modstander som er “0-0” i sejre/nederlag. Vindes den første kampe mødes en spiller, som også har vundet sin første kampe. Man kan således ikke møde en spiller som har en anden “win/loss-record” end en selv.
- Man kan spille op til syv BO2-kampe i gruppen (14 kampe af 90 minutter)
- Man kan ikke spille mod den samme spiller to gange i gruppen
- Vinder man fire kampe, er man automatisk videre til knockout-runden.
- Taber man fire kampe, vil man automatisk blive elimineret.
- 32 spillere fra hver konsol går videre til knockout.
Hvordan fungerer knockout stage?
De 32 spillere på hver konsol spiller single elimination i BO2-formatet hele vejen til grandfinal. Turneringen er opdelt således, at Xbox-spillerne har en knockout-turnering og PS4-spillerne har en knockout-turnering. Taber man, er man ude. Spillerne bliver seeded efter deres score i gruppespillet, således at de bedste 16 i i gruppespillet møder de værste 16 spillere i knockoutrunden.
Hvordan fungerer finalen?
Den bedste Xbox-spiller møder den bedste PS4-spiller i en sidste BO2-kampe. Én kamp spilles på Xbox og den anden spilles på PS4. Scorene lægges sammen og vinderen findes. Ved uafgjort spilles der klassisk forlænget spilletid med dertilhørende straffesparkskonkurrence, hvis det er nødvendigt.
Husk at følg med på siden i de kommende dage, hvor der vil komme optakt til turneringen med artikler om alle de kvalificerede danskere, samt en podcast, hvor vi snakker med Hassan og Fatih om deres forventninger til turneringen. Desuden vil vi være tilstede i Barcelona, så I kan få de nyeste opdatering fra danskernes kampe.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!