Endnu en uge er gået, og det er tid til endnu en runde af eSuperligaen!
Vejle fik i sidste uge ødelagt deres sejrsstime, da de tabte til Esbjerg, og skal i aften forsøge at starte en ny, når de møder FC Helsingør. Endnu, efter 8 spillede kampe, har Helsingør stadig ikke fået mere end et enkelt point, og det vil derfor ses som en kæmpe overraskelse, hvis det i denne kamp bliver til alt andet end en Vejle sejr.
En kamp som nok bliver lidt tættere er Hobro mod Esbjerg. Hobro som havde fået en rigtig god start på eSuperligaen, har nu tabt deres seneste 3 kampe, mens Esbjerg, som fik en knap så god start på sæsonen, nu kommer med 3 sejre i deres seneste 3 kampe. Det bliver derfor rigtig spændende at se, om Esbjerg kan fortsætte deres sejrsstime, eller om Hobro kan komme tilbage på rette spor med en sejr. Forhåbent bliver det lige meget hvad en rigtig spændende og tæt kamp!
En anden kamp som formentlig også bliver vanvittig tæt, er Randers mod FC Midtjylland. Dette er for begge hold en sindssygt vigtig kamp, da den senere hen kan blive afgørende for begge holds top 8 chancer. Begge hold scorer massere af mål, og lukker lige så mange ind, så mon ikke der bliver målfest mellem Randers og FCM.
Brøndby tabte i sidste uge i en fuldstændig vanvittig kamp mod AGF, og har i den grad brug for oprejsning, da nederlaget betyder, at de nu befinder sig helt nede på en 3. plads, efter de ellers førte eSuperligaen i de første mange uger. I aften møder de Lyngby, og dette må menes at være en kamp, hvor Brøndby på papiret skal have de 3 point. Dog har Lyngby være lidt af en underdog denne sæson, og skal derfor bestemt ikke undervurderes.
Længere nede i tabellen møder AaB Sønderjyske, som begge har haft en skidt start på sæsonen, på trods af at begge hold har vist gode takter. Nu kan de for alvor få lov at vise deres niveau, i en kamp som for begge hold skal vindes, hvis de vil gøre sig nogle forventninger om top 8.
Endnu en kamp i den lidt mere kedelige del af tabellen er Silkeborg mod Vendsyssel. Men selvom Silkeborg befinder sig på 11. pladsen, ville de med 3 ekstra point ryge hele vejen op på 6. Pladsen. Det er altså utrolig tæt midt i tabellen, og en sejr for Silkeborg ville derfor være utrolig afgørende i denne kamp som denne, hvor de på papiret også er favoritter.
I går vandt FCK 1-6 da de var på besøg i Horsens, og i dag skal FC Københavns FIFA-spillere gøre dem kunsten efter, da de i aften ligeledes møder Horsens. At det bliver til endnu en 5-måls-sejr er egentlig heller ikke usandsynligt. FC København har i hvertfald set skræmmende stærke ud denne sæson, så mon ikke også at de tager endnu 3 point mod AC Horsens.
Sidste kamp på dagens program er OB mod AGF. OB kommer med to store nederlag i bagagen mod henholdsvis FCK og FCM, og muligvis det bliver lige så slemt, hvis ikke værre, i aften mod AGF. AGF er det hold, der har scoret flest hold mål i eSuperligaen, mens OB er det hold, der har lukket 3. flest mål ind. Så medmindre OB har lavet nogle gevaldige ændringer i løbet af den seneste uge, kan det godt blive til endnu et grimt nederlag.
Tabellen ser inden 9. spillerunde således ud:
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!