Efter hele 9 underholdende turneringer skal vi endelig i gang med den sidste og afgørende turnering i Dansk FIFA Ligas Summer League 2014 – powered by Sports-gaming.dk. 16 spillere skal nu konkurrere om lækre præmier efter at have bevist deres værd ved at ende på de øverste pladser i det leaderboard, som har været centrum for de 9 indledende turneringer. Turneringen starter i aften klokken 20.00 og præmierne er følgende:

1. præmie:
Spilpakke fra Playstation Danmark
inFAMOUS 2 – Second Son (PS4)
Killzone . Shadow Fall (PS4)
Steelseries Flux Headset
Sports-Gaming.dk t-shirt

2. præmie:
Spilpakke fra Playstation Danmark
inFAMOUS 2 – Second Son (PS4)
The Last of Us (PS3)
Minecraft (PS3)
Sports-Gaming.dk dåsekøler

3. præmie:
Spilpakke fra Playstation Danmark
inFAMOUS 2 – Second Son (PS4)
Ratchet and Clank: Nexus (PS3)
Sports-Gaming.dk dåsekøler

 

Vi har lavet vores egen forudsigelse, samt snakket med deltagerne om deres forventninger og bud på top 3:

#16: MortenZohner
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Morten Zohner

#15: Bjane
Jeg ser mig selv som en stor outsider på mange punkter. F.eks har jeg kun kommet langt de gange der har været tema og så har jeg meget svært ved at spille godt i gruppen og sniger mig altid videre på 4 point. Da grupperne nok bliver fordelt udfra leaderboardet, kan det være, jeg skal møde Primeturbo for første gange så jeg ville være overasket hvis det lykkes mig at få et point fra ham. Jeg vil være tilfreds med bare at gå videre fra gruppen som nr 2.
Som sagt har jeg ikke spillet mod Primeturbo før, så min top 3 må nok være Wap på førstepladsen, NoobkillderDavid på 2. pladsen og Primeturo på 3.pladsen.

#14: Danmar12
Jeg håber selvfølgelig at nå videre fra gruppespillet. Alt efter ville bare være en bonus, men jeg vil da altid gå efter at komme så langt som muligt, og hvis chancen byder sig, ville jeg da gerne løbe med det hele.
Min top 3 vil nok være Primeturbo som nr. 1, Lasse Bækkelund som nr. 2 og hvis alt flasker sig så løber jeg da med tredjepladsen. Nu har jeg spillet mod Primeturbo et par gange, og han er ikke lige sådan at komme udenom, og Bækkelund har kun været med til en turnering, som han vandt, så ham skal man altså være bange for.

#13: JakobZohner
Jeg har nogle forholdsvis små forventninger i forhold til, at jeg blev nr. 5 på leaderbordet. Jeg er nemlig lidt ude af form, pga. manglende kampe her på det sidste, men hvis jeg ikke går videre fra gruppespillet ville det være en enorm skuffelse.
Hvis man ser på en mulig top 3 er der mange om buddet. Det afhænger lidt af dagsformen. Men primeturbo vil helt sikkert med, hvor det er sjovt. Jeg tror heller ikke man skal undervurdere Lassebækelund. Men mange kan i den sidste ende løbe med sejren.

#12: RageBrutality
Jeg håber på en top tre placering, men har ikke de store forventninger, eftersom jeg ikke har spillet så meget FIFA siden DM i 13’eren. Men de næste dage skal bruges på at træne op, så jeg forhåbentlig kan finde lidt af det frem der gjorde mig til nummer 4 i det gamle.

Min top tre er følgende: 1. Primeturbo, 2. Lassebaekkelund 3. CH66DK. Primeturbo da han altid har et højt niveau, og endnu engang har cruiset sig til sejren på leaderboardet. Lasse Bækkelund, da han også er en spiller med højt niveau, og han var lige med i en enkel turnering, som han så vandt. CH66DK er altid fremme blandt de bedst og har tidligere givet blandt andet mig stor problemer

#11: Elsker-fck
Jeg håber da på en vel gennemført turnering, og så glæder jeg mig meget til at følge forløbet, da vi er en god kerne af spillere der viser niveau når vi skal. Ventetiden på disse Summer League turneringer har været lang, men nu er tiden endelig kommet til den store “finaledag” det bliver med garanti en spændende turneringsdag i selsskab med kernen af dansk Fifa. En top 3 er ikke lige sådan at få frem i mit hoved. Jeg har stort set spillet mod samtlige spillere til turneringen med fornuftige resultater. Med undtagelse af Agge er vi mange dygtige spillere hvor kampe ender i fugl eller fisk pga. marginaler.

#10: Wuptidupti
Jeg forventer, at der bliver spillet på et højt niveau, tætte kampe hvor det bliver marginaler, der i de fleste tilfælde vil afgøre kampene. For mit eget vedkommende håber jeg på rutinen, skarphed og en smule held er med til at gøre, at jeg kan komme i top 4 og så må vi se, hvad der skulle ske derfra. Efter hans præstationer i Summer League, så må Primeturbo være klar favorit til at vinde og må også sige, at hans niveau er meget højt, så der skal klasse og held til for at slå ham. Lasse Bækkelund nåede også lige at melde sig på banen, og det gjorde han jo med stil og endte med at slutte på en 1. plads. Vi kender også alle hans niveau og tidligere bedrifter, så ham ser jeg også som en finalist. Til sidst, så ser jeg Wuptidupti snuppe 3 pladsen, da rutinen, skarpheden og heldet er med mig i morgen.

#9: Muffersej
Målet er i første omgang at gå videre fra gruppen, og så må jeg se, hvad lodtrækningen evt. bringer mig derefter. Der er jo flere stærke spillere med, så jeg skal have en del held for at kunne vinde. Jeg synes det er et rigtig godt initiativ og en god måde at afholde turneringer på. Temaerne har måske ikke altid været min smag, men det er jo omvendt også godt at prøve noget nyt. Mit mål var bare at komme i top 16 for at kvalificere mig, så jeg prøvede selvfølgelig på at vinde turneringerne. Da jeg så vandt en, kunne jeg se, at jeg var ret sikker på at kvalificere mig, så derefter var det mere for sjov, at jeg deltog. Derudover var det selvfølgelig nødvendigt at ændre spillestil grundet de mange forskellige hold, der er benyttet i turneringerne. De tre spillere i top 3 tror jeg bliver Primeturbo, Lasse Bækkelund og Barnewitz i vilkårlig rækkefælge. De har alle over længere perioder bevist, at de er blandt de bedste Fifa-spillere i Danmark.

#8: C_Corell
Mine forventninger er overordnet set ikke store, da der er mange gode spillere med. Den største forventning er, at jeg spiller mit eget spil turneringen igennem uden at jeg går med på modstanderens præmisser. Hvis det kan lade sig gøre, er det et stort skidt på vejen mod et godt resultat.
Min top 3: 1. Lassebaekkelund – Har en unik stil med et kedeligt godt forsvar. Hans resultater er rimelige retvisende. 2. Primeturbo – Hvis alt kører for ham bliver han nr. 2 efter Lasse. Utrolig stabil med faste topresultater. 3. Pilm94 – Tror han overrasker. Spiller aggressivt med god forudseenhed.

#7: Wap96
Jeg har ikke de store forventninger, da jeg ikke får spillet for tiden. Men håber på at kunne kæmpe med til det sidste.
1. Lars “Primeturbo” Korreborg. Lars var suverænt den bedste samlet set over alle kvalifikations turneringer og jeg ser han som stor favorit i finale turneringen. 2. Lasse “Bækkelund” Bækkelund. Lasse er forholdsvis ny på ps4. Men har allerede vist at skiftet fra ps3 til ps4 ikke har været det store problem. Så ser ham som favorit sammen med Lars. 3. Daniel “barnewitz” barnewitz. Barnewitz er blandt de bedste i Danmark og han er altid en svær modstander og møde. Han nåede finalen sidst og det tror jeg også han kan gøre igen.

#6: CH66DK
Jeg går selvfølgelig ind til turneringen med forventninger om at vinde den, selvom det bliver svært med alle de gode spillere, der er med.
Primeturbo er selvfølgelig den helt store favorit med det niveau han har vist over sommeren, men Barnewitz Wap og Bækkelund er nok også et godt bud på en mulig vinder.

#5: Pilm94
Personligt håber jeg som minimum at gå videre for gruppespillet, blandt andet grundet min gode seedning, der forhåbentlig giver en fordel. Så kan vi tage den derfra. Udover det er det bare en sjov turnering med nogle af dem, der har markeret sig rigtig stærkt henover sommeren. Top3 er tæt, og jeg håber selv at være deriblandt. Ellers må det være 1. Prime, 2. Barnewitz og 3. Bækkelund

#4: NoobkillerDavid
Mine forventninger er selvfølgelig at komme i top 3 eftersom jeg kvalificerede mig til Finaleturnering med en 2. plads, men altså alt kan ske, og som top 16 ser ud, så kan det blive en rigtig spændende og meget tæt turnering. Der er rigtig mange gode spillere, som sagtens kan overraske. Derfor bliver det også svært at udpege favoritter til en top 3.

#3: LasseBaekkelund
Jeg har ingen forventninger til slutspillet, da jeg ikke har så meget tid til Fifa for tiden, og jeg er ikke sikker på, at jeg rigtig er frisk til turnering. Jeg tror Primeturbo, Corell og Claes kommer til at kæmpe om topplaceringerne, da de alle tænker meget over deres spil, Barne kommer selvfølgelig også til at blande sig i toppen hvis han tager turneringen seriøst. Jeg frygter ikke rigtig nogen, hvis jeg har en god og frisk dag, så kan jeg slå dem alle, men hvis jeg derimod ikke er hverken frisk eller opsat på at spille, så kan alle også slå mig.

#2: Barnewitz
Jeg blev lidt overrasket over, at jeg var kvalificeret, da det ikke var noget, jeg gik efter. Når jeg så er kvalificeret, går jeg selvfølgelig efter at vinde.
Foruden mig selv, kan  Primeturbo, Lassebækkelund og Elsker-fck ende i top 3. Hvis de rammer dagen, er deres topniveau højest.

 #1: Primeturbo
Mine forventninger er at undgå at blive den evige to’er og vinde. Målet er at leve op til seedningen Jeg har nævnt mig selv som favorit pga. seedning, men min top 3 udover det må være Bækkelund, Pilm og
Barnewitz. Pilm fordi han kan hans kram på indlæg og med en solid defensiv og gode indlæg, så kan man nå langt. Hvis Bækkelund spiller sin 5-2-2-1 bliver han farlig da hans omstillinger er fantastisk skarpe. Barnewitz fordi han har klassen og er en vanvittig spiller, når han er i form. Hans erfaring og mentalitet bringer ham langt.

Grupperne til i aften er følgende:

Pulje 1: PrimeTurbo, CH66DK, Lassebaekkelund, bjane
Pulje 2: NooBkILLERdavid, muffersej, Barnewitz, danmar12
Pulje 3: Pilm94, JacobZohner, elsker-fck, MortenZohner
Pulje 4: wap96, C_Corell, Wuptidupti, RageBrutality

 

Skulle man have lyst til at følge med, så streamer følgende spillere deres kampe i aften. Klik på et navn for at komme til deres twitch:

Primeturbo
Danmar12
NooBkillerDavid
Bjane
C_Corell

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.