Den tidligere FIFA-verdensmester, Mohamad Al-Bacha, skifter officielt til Ares Esport. Vi har snakket danskeren om sit nye hold.
I slutningen af 2017 stoppede han i Tricked eSport. Fra nu af skal Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha så tørne ud for eSport-organisationen, Ares Esport.
⚽🕹Time to release our #FIFA18 lineup for the #EliteSeries !
PS4: 🇩🇰@mobacha_ 🇹🇷@isopowerr 🇮🇹@dappo19
XBOX: 🇨🇴@Janoz_ 🇫🇷@AkiroFifa🏴@Zac11Moore pic.twitter.com/oYIVs8znK3
— ARES Esport (@TeamAresEsport) March 2, 2018
Det er lykkes os at fange hovedpersonen selv, og han udtaler således om sit nye skifte:
“Jeg er topmotiveret og klar til at vise, hvad jeg kan fremadrettet. Det har ikke været det bedste år (igen), men jeg er motiveret og at komme på nyt hold motiverer mig bestemt også,”
Der var særligt tre årsager til, at det lige netop blev Ares Esport.
“Det, som gjorde Ares Esport attraktive for mig, er det gode management, de gode forhold at spille under og så en tur til England og deltage i en turneringsserie, så det glæder jeg mig til.”
Det bliver spændende at se, om den tidligere verdensmester kan finde topformen frem igen under sin nye organisation. Han går i hvert fald ind til opholdet med følgende forventninger:
“Jeg vil gerne med til Global Series, selv om det bliver utrolig svært, men nu må vi se på det. Jeg forventer bare, at organisationen motiverer mig og lader mig arbejde under de rigtige forhold.”
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!