Nu er turen kommet til at vi kan annoncere endnu en Fifa 15 release turnering – denne gang hos de forsvarende Danmarksmestre og pokalmeste; nemlig AaB.

AaB og EA Sports Danmark er gået sammen for at stable denne event på benene, og Sports-Gaming.dk er udvalgt til at levere dét indhold vi efterhånden er eksperter i; det vil sige en god turnering på lækkert udstyr som er leveret af Komplett.dk.

Info fra AaB:

Årets releaseparty afholdes 24. september på Nordjyske Arena i Telenor Lounge fra kl. 18.30 – 23.00, hvor i alt 125 personer kan deltage.

64 af disse pladser går til deltagere i den store FIFA-turnering, der i år afvikles på Playstation 4 under kyndig overvågning af medhjælpere fra Sports-Gaming.dk.

Turneringen afvikles efter traditionelt format, hvor deltagerne i indledende runde er opdelt i 16 puljer af fire hold. Herefter spilles knock-out runde frem til og med finalen.

Årets førstepræmie er en flot cykel fra Fri BikeShop på Strandvejen i Aalborg – besøg deres hjemmeside lige her – mens andenpræmien er to billetter til koncert med L.O.C. hos Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Prisen for at deltage i releaseparty og FIFA 15 turnering er kun 100 kr. – hvilket også inkluderer en stadionplatte og en sodavand.

Deltager man kun i releaseparty er prisen blot 50 kr. – inklusiv stadionplatte og en sodavand.

AaB-oplevelser på afteenen

Udover turneringen byder aftenen også på en række andre oplevelser:

– Prøv det nye FIFA 15 mod udvalgte AaB-spillere, der også skriver autografer på aftenen.

– Få en flot signeret FIFA 15 plakat med hjem

– Alle deltagere i releaseparty er med i konkurrence om flotte præmier fra blandt andet Spar Nord, Adidas, Danske Spil, Restaurant Bones, McDonald’s, AaB m.f.

– Få taget dit billede med DM pokalen og DBU Pokalen

– Rundvisning på Nordjyske Arena tre gange i løbet af aftenen – se omklædningsrum, speakerboks m.m.

Billetter til FIFA 15 releaseparty er til salg lige nu via webshoppen – så klik her og køb dine billetter med det samme. BEMÆRK: der sælges kun 64 pladser til turneringen, samt yderligere 61 billetter til selve eventen.

FIFA releaseparty afholdes i samarbejde med EA Sports Danmark og Sports-Gaming.dk

Sportsgaming -logo -hvid

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.