Electronic Sports World Convention har annonceret, at FIFA igen i år vil være at finde på programmet. Agge har i denne forbindelse fået tildelt et wild Card til turneringen.
FIFA vil igen i år være at finde på programmet til det anderkendte eSport event Electronic Sports World Convention i Paris, bedre kendt som ESWC. FIFA turneringen vil finde sted fra den 3. til 5. November, hvor der både vil blive spillet på Xbox og Playstation. Der vil i alt være 40 spillere til turneringen fordelt ligeligt mellem de to konsoller.
Præmiepuljen vil i år bestå af 15.000 Dollars, som vil blive fordelt blandt turneringens højest placerede spillere. Yderligere vil der være point til den danske rangliste på højkant, hvor ranglistejuryen har nedgraderet dette års ESWC til en kategori 3.
Ny kvalifikationsmetode
Modsat tidligere år, hvor nationerne imellem herunder Danmark individuelt har afholdt deres kvalifikationsturneringer, har ESWC i år meddelt, at de selv varetager denne del.
I år sker kvalifikationen gennem en blanding af offline og online kvalifikationer samt wild cards.
En af de spillere der har sikret sig et wild card er danske August ‘Agge‘ Rosenmeier. ESWC vinderen fra 2016 vil dermed være at finde i Paris sammen med en række andre store navne, herunder Wolfburgsspilleren Timox, og sidste års vinder Daxe, som også har sikret sig et wild card.
Ønsker du at læse mere om turneringen, kan du finde yderligere information på ESWC’s egen hjemmeside, som du finder her
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!