Holdtilmeldingstjenesten Holdsport effektiviserer hverdagen for medlemmer af en af Danmarks for tiden størst voksende sportsgrene
De seneste år er rigtig mange danskere blevet draget til skærmen i forbindelse med især Astralis’ internationale bedrifter i konkurrence med verdens bedste gamere. For en stor del af disse seere er eller var eSport ukendt territorium, men den opfattelse er ved at blive ændret.
Det er nemlig ikke kun professionelle, toptrænede atleter, der dyrker sporten. Man regner med, at omkring 300.000 danskere spiler computerspil på konkurrenceplan. Rigtig mange af disse er medlem af en forening, hvor der betales kontingent, fuldstændig som i de traditionelle idrætter. I 2017 blev eSport endelig – efter mange års tovtrækkeri – anerkendt som sportsgren af Kulturministeriet og Folketingets Finansudvalg. Dermed tildeles sporten 1,5 millioner kroner over de næste tre år til udvikling af fremtidens talenter.
Selvom selve spillet administreres blandt holdkammerater af voice servere som Teamspeak,
Ventrilo eller Mumble, løser de ikke de administrative udfordringer i at koordinere træningstider og alt det, en træner eller klubadministrator står for at planlægge. Til det findes der et onlinealternativ, som danske gamere bruger.
Holdsport klarer administrationen
Medlemssystemet Holdsport er en dansk app, der effektiviserer hverdagen
for alle involverede på et sportshold og/eller i en klub. Når spillere skal mødes, får de automatiske notifikationer på smartphonen, så træneren sparer tid og ressourcer på ikke at skulle informere hver spiller om den næste træning. Et bestemt træningstidspunkt hver uge kan endda gentages automatisk fremadrettet i kalenderen.
Udover den overskuelige til- og afmeldingsfunktion til aktiviteter har spillere også mulighed for at betale sit kontingent gennem Holdsport. Ligesom sporten oplever Holdsport ligeledes voldsomme stigninger i medlemstal – 60% af alle systemets eSports-medlemmer har oprettet sig i løbet af de første tre uger i 2018.
Ikke kun spillere og træner får gavn af at være tilknyttet Holdsport. Klub/foreningsadministratorer kan indberette CFR-medlemstal via appen for økonomisk tilskud til klubben, og systemet giver kasseren en detaljeret oversigt over alle de spillere, som har betalt sit medlemskontingent, så man ikke er tvunget til at tjekke hver indbetaling og krydse de betalende spilleres navne af i et eksternt ark. Kontingenterne kan opsættes med lige så mange årlige, automatiske træk, som man har lyst til.
Endnu ikke anerkendt sportsgren
I Danmark er begejstringen for eSport efterhånden så stor, at man i udvalgte byer kan kombinere undervisning og computerspil med deciderede eSport-linjer på både HF og og endda i Folkeskolen. På det professionelle plan er Astralis og FC Københavns hold North blandt verdens ti bedste hold til CS:GO, mens Superligaklubberne OB og AGF begge eksperimenterer med eSport. Men hvorfor er holdbaseret computerspil på konkurrenceplan blevet så populært?
– Det er faktisk vældig underholdende. Derfor er der masser af plads til sponsorer og reklamer og så videre, hvis en turnering for eksempel holdes på et stadion med flere tusinde tilskuere. ESport er meget sponsoregnet. Der er masser af virksomheder, som ikke har noget med computerspil at gøre, som er på banen i forhold til at reklamere, er spil- og teknologijournalist Christina Majcher citeret for at sige til DR.
Trods den massive interesse er Danmarks Idrætsforbund endnu ikke klar til at anerkende sporten som værende en idrætsgren.
– Vi diskuterer pt. ikke en decideret optagelse af eSporten. Det ligger i en gråzone, om eSport er rigtig sport, og vi har ikke taget stilling til, om vi vil lave en helt konkret vurdering af, om det er idræt, eller om det ikke er, lyder det fra formanden for DIF, Niels Nygaard.
– Jeg kan udemærket forstå, hvis man har passion for en given aktivitet, at man så synes, det skal anerkendes som en del af idrætsfamilien. Omvendt må man også respektere, at det ikke er givet, at det at sidde foran en computer kan opfattes som værende idræt, slutter han.
Dialogen mellem sporten og forbundet er dog positiv, hvis man skal tro formand for eSport
Danmark, Thomas Koed. Sidste år udtalte han sig fortrøstningsfuld om en fremtidig anerkendelse.
– Jeg håber bare, at vi kan fortsætte den konstruktive dialog, vi allerede har med DIF, så vi på sigt kan blive optaget som idrætsgren.
De tre mest populære spil inden for eSport er LoL (League of Legends), Dota (Defense of the Ancients) og CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive).
Medlemssystemet Holdsport er en dansk app, der effektiviserer hverdagen for knap 500.000 involverede på et sportshold/og eller i en klub – skal den også hjælpe jer? Så klik her!
Denne artikel er lavet i samarbejde med Holdsport
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!