Så hoppede den engelske Premier League endelig med på FIFA-vognen. I dag blev den officielle “ePremier League” annonceret.
Nu vil du også have muligheden for at følge dit yndlings Premier League-hold på den virtuelle grønsværn. EA Sports har nemlig her til eftermiddag bragt nyheden om deres helt nye ePremier League, hvor hver eneste klub fra den bedste engelske række vil være præsenteret.
I alt to spillere – én på PlayStation 4 og én på Xbox One – kan sikre dem selv en aftale med en af de 20 Premier League-klubber, hvilket kommer til at foregå via. online kvalifikationer i løbet af januar næste år, som alle personer, der er bosat i Storbritannien, kan tilmelde sig til.
Herefter vil klubberne arrangere playoffs mellem februar og marts, der til sidst vil finde og bringe to spillere fra hver klub til den store finale i London den 28.- 29. marts, som dækkes direkte på Sky Sports samt Premier Leagues egne sociale medier.
Hele strukturen kan ses grafisk her:
Den nye ePremier League bliver en officiel Global Series-partner, hvilket betyder, at deltagerne kan indsamle point til VM-kvalifikationen igennem denne turnering.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!