DM i FIFA er nu i gang! Er du ikke i Papirhallen kan du her følge med, hvor vi vil bringe live updates gennem hele dagen.

19.05 Tredjepladsen gik til Rasmus Larsen, som bl.a. slog Daniel Barnewitz og Oliver Døssing ud på sin vej til semifinalen. Han slog Robin Bangsø 3-2 i bronzefinalen, så Robin dermed fik den bitre 4.plads for andet år i træk.

18:43 And he strikes again! Verdensmesteren, champen, kært barn mange navne udbygger sin føring, og fører nu 5-2 imod Marcus Jørgensen, som ellers virkelig har gjort sit for at sætte en kæp i hjulet for Agge’s titelforsvaring.

18:36 Kampen bølger frem og tilbage, og der sker vanvittigt meget på kort tid. Agge er foran med 3-2. Begge finalister spiller en fantastisk omgang FIFA!

18:34 Efter en hektisk kamp indtil videre med hele 3 mål efter 30 minutter fører stormesteren Agge med 2-1 over Marcus Jørgensen!

18:26 August ‘Rosenmeier’ gør det igen! Han er nu i finalen for 3. gang, og kan blive ene rekordholder med 3. titler, hvis han vinder den svære kamp imod Marcus Jørgensen, der er kravlet hele vejen op fra bunden af, og nu er endt i finalen. En kæmpe præstation i sig selv som man ikke kan andet end tage hatten af for. Slaget skal snart slås, og vi glæder os rigtig meget!

18:15 August er foran med 1-0 nu med 15 minutter tilbage af semifinalen imod Rasmus Larsen. Følg med i de sidste minutter her!

18:12 Den anden semifinale står imellem sidste års ene semifinalist Robin Bangsø, og den ukendte og meget store overraskelse Marcus Jørgensen på kun 15 år, der aldrig har deltaget i en offline-turnering før. Det bliver spændende om den unge Marcus Jørgensen kan håndtere nerverne så langt henne i turneringen!

18:09 Den ene semifinale er nu skudt igang, og den står 0-0 efter 35 minutters spil. Semifinalen står imellem August ‘Agge’ Rosenmeier, og han møder kombatanten Rasmus Larsen, der tidligere har slået store spillere som Oliver Døssing og Daniel Barnewitz ud.

18:04 Tidligere på dagen blev der afholdt adskillige sideturneringer, udover selve Danmarksmesterskabet. Som vi tidligere nævnte vandt Tobias ‘Nexu’ Blomroos den første som var sponsoreret af Unisport. Den næste turnering var sponsoreret af Bilka, og vinderen af den blev den rutinerede FIFA Team Midtjylland spiller Dennis ‘Dcakici’ Cakici, og han kunne gå hjem med et gavekort til Bilka af summen 2500 kroner. Unibet turneringen blev vundet af Thomas Vilhelmsen. Stort tillykke til alle vinderne! Det skal iøvrigt siges, at den sidste turnering, der er sponsoreret af Faxe Kondi vil vi opdatere omkring, når vi har en vinder.

Her ses de to vindere:

Thomas VilhelmsenDennis Cakici

17:55 August ‘Agge’ Rosenmeier er videre til semifinalen efter en tæt affære imod en evigt kæmpende Jeppe Rindom, og har stadig dermed muligheden for at slå rekord med 3 DM titler, hvis han formår at få den prestigefyldte titel i hus endnu engang. Semifinalerne går løs kl. 18:00, så stay tuned her, hvis du har lyst til at se med!

17:46 Endnu en tidligere FIWC deltager er ude af turneringen, og i denne omgang er det Adel ‘Adellovich’ som må lade livet i turneringen.

17:44  Verdensmesteren er nu foran med 2-1 med 10 minutter tilbage af kampen! En ægte gyser vi er vidne til.

17:38 Overraskelsen må vente lidt på sig – August ‘Agge’ Rosenmeier har nu udlignet til 1-1 i en sindssygt velspillet og nervepirrende kamp!

17:35 Storfavoritten August ‘Agge’ Rosenmeier er sensationelt bagud imod Jeppe Rindom 1-0. En vanvittigt spændende kamp er hermed igang! Følg med her!

17.28 August ‘Agge’ Rosenmeier manifisterede sin verdensklasse med en stensikker 4-0 sejr over ‘MrSuit’, og er som forventet videre i turneringen. Christian ‘Corell’ Corell og Mads ‘Nyrnz’ Nyrnberg endte ud i en gyser efter 120 minutter røg kampen ud i straffen, og det blev noget af en langgaber, men til sidst trak Mads ‘Nyrnz’ Nyrnberg det længste strå, og vandt 14-13 i straffesparkskonkurrence.

17.16 Verdensmesteren og 2x dobbelt Danmarksmester, samt nordiskmester gør det onde ved ‘MrSuit’, og scorer endnu engang på straffe, hvilket betyder, at hr. Rosenmeier er foran med hele 4-0.

17.14 Det ligner en komfortabel sejr til August ‘Agge’ Rosenmeier som nu har cementeret sin føring på et køligt straffe eksekveret af Cristiano Ronaldo, og dermed står det 3-0 til forhåndsfavoritten.

17.12 Ved pausen står kampen imellem de to giganter August ‘Agge’ Rosenmeier og Anders ‘MrSuit’ Bollerup – ‘Agge’ spiller med det mest foretrukne hold blandt FIFA spillere Real Madrid, og ‘MrSuit’ har valgt Bayern München.

17.05 Efter meget kort tid af den store dyst imellem August ‘Agge’ Rosenmeier og Anders ‘MrSuit’ Bollerup står det 2-0 til forhåndsfavoritten Agge!

16.58 Mrsuit og Agge Rosenmeier skal nu mødes i 1/8delsfinalen! De to VM-deltagere og top 20 i verden tørner meget snart sammen, og det kan ses lige her

16.54 – Lasse Bækkelund er nu færdig til DM. Fynboen røg ud til Christian Bruun, som vandt efter golden goal. Derudover er der potentiel storkamp allerede i 1/8delsfinalen, hvor MrSuit og Agge står til at tørne sammen! Adel er også videre og spiller mod Omar Jahou.

16.02 – Kæmpe overraskelse i 2. gruppespil! Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg og Mathias ‘Revi‘ Iversen er ude. Iversen røg ud på bekostning af Frederik Gemmer. I denne gruppe var Mads ‘Pitbull’ Grønmar også tæt på at nå videre. Derudover er de fleste favoritter stadig i spil. Blandt kampene møder Lasse Bækkelund Christian Bruun, August ‘Agge‘ Rosenmeier møder Frederik Andersen og Anders ‘MrSuit‘ Bollerup møder Mikkel Lionet.

14:47 – Agge foran 1-0

14:40 – 2. gruppespil er i fuld gang, og lige nu spiller Agge for at blive i turneringen. Med 4 point spiller han mod Jesper som har 6 point – kun vinderen bliver i turneringen! Se med her!

13:39 – Et bilede af den stolte vinder af Unisport turneringen fra i formiddags Tobias ‘Nexu’ Blomroos: Unisport turnerings vinder

13.13 – Lasse ‘Kongen‘ Bækkelund vandt sin gruppe med 7 point og en målscore på 9-0. Ligeledes gik Jacob ‘Kragefucz‘ Kragelund videre som nr. 1.

13:00 – Christian ‘Chanaka’ Bruun som vi omtalte tidligere der fik en lidt tvivlsom start på turneringen kom rigtig stærkt igen, og vandt de efterfølgende kampe 3-1 og 3-0, og hiver dermed 1. pladsen hjem med 7. point.

12:34 – FIFA Team Copenhagen spilleren Parampreet ‘Paro’ Singh den tidligere Danmarksmester fra 2011 og finalist i 2012 er videre som 1’er fra sin gruppe med 7 point. En af favoritterne til titlen, og en mand vi har seedet som nr. 2 – nærmere betegne Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg vandt sine første kampe 1-0 og 7-1, og er derfor allerede videre. Den sidste kamp vil afgøre om han går videre som 1’er eller 2’er. FIFA Team Fyn spilleren Kent ‘Talent-Kent’ Brylle som vi beskrev i den foregående opdatering tabte sin anden kamp, og dermed vil den sidste kampe afgøre om han går videre fra sin gruppe.

12:16 – Danni ‘Elsker-FCK’ Jensen som er et kendt ansigt på den danske FIFA-scene, og har været aktiv i mange år efterhånden er allerede ude af turneringen. Kent ‘Talent-Kent’ Brylle, der senest leverede nogle fine resultater på Oslo-cruiset har fået en rigtig god start på DM med en komfortabel 3-1 sejr. Vi kan også meddele herfra Sports-gamings side af, at FIFA Team Midtjylland spilleren Dennis ‘Dcakici’ Cakici er videre fra gruppen med to sejre, og en WO, hvilket logisk nok betyder, at han er videre som 1’er fra sin gruppe.

11:59 – Manden som vi her på Sports-gaming har seedet til at blive nr. 3 Anders ‘MrSuit’ Bollerup, der også deltog til FIWC finalestævnet i Rio tidligere på året er sikkert videre fra gruppen med sejre på 3-1, 4-0 og 2-0.

11:50 –  Christian ‘Chanaka’ Bruun fra FIFA Team Copenhagen lagde ud med en målløs præstation, og hans første kamp endte 0-0 – måske ikke den bedste start for den håbefulde jyde, men chancerne for at gå videre er stadig meget høje.  Mads ‘HomeZHolm fra FIFA Team Midtjylland vandt 2-1 i sin første kamp, og har dermed fået en fin start på turneringen.

11:37 – Oliver ‘Oli’ Døssing fra Tricked e-sport er videre fra sin gruppe med to sejre på henholdsvis 2-0 og 3-0, men den unge Tricked e-sport spiller måtte dog også se sig besejret med 2-1. Det vides endnu ikke om han er videre som 1’er eller 2’er, men videre er han.

11.21 – Verdensmesteren og 2x forsvarene Danmarksmester August ‘Agge’ Rosemeier vandt sin sidste kamp 1-0 over den 15-årige James, og er som forventet videre fra gruppen med 9 point, og en målscorer på 9-0.

10.55 – Danni ‘Elsker-fck‘ Jensen er en presset mand i sin gruppe. Med en sejr og et nederlag skal han møde Thim ‘Scandalouse‘ Hjarnø i sin sidste kamp.

10.53 – Verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier spiller nu sin sidste kamp på storskærmen mod 15-årige James fra Østerbro. Agge har vundet 5-0 og 3-0 i sine første kampe.

10.43 – Anders ‘Mrsuit‘ Bollerup og Paw ‘Wap‘ Bertelsen er i god form! Med to sejre i hver deres gruppe ser de ud til at være klar til 2. gruppespil

10.15 – Daniel Barnewitz har spillet første kamp og vandt sikkert 4-0. Dermed er Tricked Esport kommet godt i gang.

10.00 – Efter en lille forsinkelse er det hele endelig kommet i gang. De første kampe ruller på skærmene og stemningen er god.

Ønsker du at følge flere af kampene til DM, kan du kigge med hos Papproduction

2 replies
  1. Anders
    Anders says:

    Chats, hvor man SKAL bruge et social logon fra et andet site, facebook her på siden, er på grænsen til reklame for disse afskyelige sites.

    En anden ting, og vedkommende må virkelig ikke tage det personligt, er at i bruger en kommentator med en meget nasal stemme. Det bliver lidt irriterende at høre på i længden….Han er helt sikkert en fin fyr, og ved hvad han snakker om, men….

    Mvh
    – en som har spillet FIFA i længere tid end agge har været i live.

    Svar
    • Kristoffer Smedstrup
      Kristoffer Smedstrup says:

      Tak for feed back.

      Du kan bare oprette en bruger her på siden og så slipper du for at bruge det frygtelige Facebook 😉 Facebook er altså ikke et krav her på Sports-Gaming.dk

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.