August ‘Agge’ Rosenmeier og Fatih Üstün var blandt de seks europæiske PS4-spillere, som søndag aften sikrede dem selv en plads til et kommende live-event.
Endnu en kvalifikation til et live-event blev i weekenden afholdt, og atter igen var danskerne med til at stjæle nogle af de attraktive pladser.
Af de ikke kvalificerede danske deltagere var størstedelen af dem ikke særlig langt fra pladserne. Tættest på var Daniel ‘Dingo‘ Kristensen dog, som desværre måtte se sig slået af tyske DrErhano i kvartfinalen.
Men som det har været tilfældet for hver eneste onlinekvalifikation indtil videre, bød weekendens intense turnering selvfølgelig på dansk succes. Det lykkedes nemlig både August ‘Agge‘ Rosenmeier og Fatih Üstün at spille sig frem til de eftertragtede pladser.
Qualified again, 3/3 in november, this one have to be the toughest one tho❤️❤️❤️ pic.twitter.com/pHBvhjAKSf
— Fatih Üstun (@FifaUstun) November 18, 2018
For Team Özil M10-spilleren Üstüns vedkommende kunne der her blive fejret den tredje ud af tre mulige kvalifikationer i november, mens det for den rutinerede Agge betød, at han fortsat ikke har misset ét eneste live-event endnu:
5 OUT OF 5!
— Agge Rosenmeier (@AggeRosenmeier) November 18, 2018
Der skal lyde et stort tillykke til de to. Det tegner sig ikke desto mindre til at blive endnu et velrepræsenteret år for Danmark i den store FIFA-verden!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!