Sports-Gaming.dk er Danmarks største nyhedssite, som omhandler FIFA, og samtidig er vi en af Danmarks meste aktive turnerings- og eventarrangører inden for eSport og elektronisk underholdning. Vi afvikler professionelle events i hele landet, som er med til at aktivere børn og unge igennem de sociale elementer, der findes i computerspil.
Vi søger en eller flere praktikanter til efteråret 2017 – er det dig?
Sports-Gaming.dk har et par år på bagen, og der er især behov for, at der sættes større fokus på følgende områder – noget som kunne være aktuelt for en praktikant, som studerer fx serviceøkonom, markedsføringsøkonom, Sports Management eller noget helt fjerde.
- Konceptudvikling og konceptbeskrivelse
- Sponsorhåndtering
- Markedsføringsindsats – herunder også opbygning af ny hjemmeside med indhold
- Eventafvikling i hele Danmark
Hvem er du?
- Du har en lyst til at arbejde med én eller flere af ovenstående områder
- Du er fagligt stærk og har en naturlig interesse i at byde ind med ideer
- Du er udadvendt og god til at være rolig i stressede perioder
- Du er villig til at arbejde på varierende tidspunkter og herunder også weekender – yderst vigtigt!
- Du har gerne en interesse for computerspil eller elektronik – dog ikke et krav
- Du er selvkørende i dit arbejde, da der ikke altid er andre på kontoret
Der er plads til mange forskellige typer af mennesker i Sports-Gaming.dk, og der er plads til at være med til at udvikle forretningen. Praktikopholdet er ulønnet, men for den rette kandidat vil der kunne være mulighed for lønnet studiejob efter endt praktikophold – dog vil der ikke kunne garanteres noget. Igennem praktikopholdet vil der kunne opbygges erfaring inden for planlægning og koordinering, og samtidig vil der opbygges erfaring inden for eventafvikling hos mange forskellige B2B kunder og foreninger.
Kunne en praktikplads hos Sports-Gaming.dk være noget for dig, så send en kort ansøgning samt dit CV til kristoffer@Sports-Gaming.dk
Ansøgningen bedes indeholde din motivation for at søge stillingen, hvilke områder du primært har interesse i at arbejde inden for samt lidt om din erfaring og din baggrund.
Arbejdssted: Hjemmearbejde, lager i Tylstrup i Nordjylland og til events i hele landet
Kontaktperson: Kristoffer Bjøreng Smedstrup – tlf. 26 35 21 48
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!