Selvom det er d. 24. december, arbejder EA stadig på et nyt TOTW. Denne gang er det noget bedre end sidste uge, med flere store stjerner, samt en masse rigtig gode spillere. Hele holdet kan ses på dette link eller på billedet ovenover. Der er i denne uge et væld af rigtige gode spillere, især med to spillere, som jeg uden tvivl selv skal afprøve i offensiven. Begge disse spillere vil jeg naturligvis nævne her.

NaldoDen første spiller, jeg sætter fokus på, er dog den brasilianske centerback fra vores alle sammen Lord Bendtners klub, Wolfsburg. Naldo er en spiller på moderate 1’98 med en utrolig fysik samt forsvarsevne. Han har på sit nye IF-kort nogle imponerende stats, der viser 89 i forsvar, 82 fysik samt 74 pace. Dette er opskriften på enhver god forsvarsspiller. Han kan vinde en hovedstødsduel, en fysisk duel og en løbeduel. Han har de, mere eller mindre, perfekte stats for en forsvarsspiller. Hvis man kigger på hans seneste IF-kort, kunne man der se stats som 89 styrke, 88 i stående tacklinger og 94 (!) i hovedstødspræcision. Med den nye IF kan man kun forvente endnu et boost til de stats. Jeg glæder mig personligt rigtig meget til at bruge ham, og bruge ham i et hold sammen med Ricardo Rodriguez på venstrebacken, hans schweiziske “dansepartner” fra Wolfsburg, der altid er god til at holde Naldo ved selskab, og eventuelt den anden schweizer fra Wolfsburg, målmanden Diego Benaglio. Med de tre spillere har du et stabilt forsvar, der garanterer dig, at du får svært ved at lukke folk igennem din venstre side.

Griezmann copyDen næste spiller, og den første af de to spillere, som jeg ser meget frem til at bruge, er endnu en SIF (Second In-Form) i form af franskmanden Antoine Griezmann. Hans nøglestats er 3 gange 87: 87 pace, 87 i dribling og 87 i skud. Det er ekstremt gode stats! Især for spillere i den franske liga, der ikke flyder over med fantastiske angriber, der ikke koster en million. Griezmanns seneste In-Form havde stats som 91 angrebsposition, 85 afslutning og 88 dribling. Dette bliver nok endnu bedre med hans næste IF, og man kan kun forvente et bæst ud over det sædvanlige, hvis (eller når) man får fat i ham. Jeg tror han vil fungere bedst som angriber i en to-angriber-formation, hvor han har en anden angriber, der kan supplere ham. Det skal ikke være en bestemt type, men han skal ikke være alene på grund af hans fysik, der ikke er optimal. Derfor ser jeg ham fungere bedst i en 4-1-2-1-2, hvor han har en offensiv midt samt en anden angriber, der kan supplere ham.

LacazetteDen tredje og sidste spiller i denne omgang er også en SIF, hvilket har været lidt af et tema i denne udgave. Dette er endnu en franskmand, og det, der fremtidig vil være min angrebspartner ved siden af Griezmann. Ja, det er den anden franske angriber i ugens TOTW, Alexandre Lacazette. Det er en spiller meget lig Griezmann, da hans nøglestats er 89 pace, 86 i skud og 87 i dribling. Lige pludselig er der kommet en udfordrer til Cavani og Zlatan om hvem der skal have titlen som Ligue 1’s bedste angriber i FUT. Han er en spiller, der viser potentiale i virkeligheden såvel som i FUT. Dog skal man forvente, at hans kort bliver ret så eftertragtet, da der ikke er mange angribere af hans type i den franske liga. Hans seneste In-Form havde geniale stats som f.eks. 87 afslutning, 87 angrebspositionering samt 88 dribling. Igen, meget lig Griezmann. Der er dog den lille forskel, at Lacazette er en anelse bedre i de fysiske dueller grundet hans marginalt højere styrke. Dog tror jeg, ligesom ved Griezmann, at han er bedst, når han bliver brugt sammen med en anden angriber. Derfor vil jeg prøve netop de to sammen for at se, hvor godt de kan fungere.

Dette var så vores gennemgang af ugens TOTW. Husk endelig at se på de andre spillere og se, om nogle af dem kan passe ind på dit hold. Skal vi bruge nogle af spillerne og lave et hold ud af dem?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.