Det kom som et stor overraskelse da Tricked eSport tirsdag indkaldte til pressemøde i Vejle sammen med Seier Capital – her skulle de præsentere hvad der viste sig at være en af de største nyheder for danske eSport nogensinde.

Som vi skrev om i går, så har Lars Seier valgt at gå ind som investor i Tricked eSport igennem Seier Capital, og mulighederne for den fremadstormendeDSC02437 organisation virker nu yderst givtige. Vi tog i går en snak med Bjarne Riis som også er en del af projektet, og hans evner og kompetencer skal være med til at udvikle elite-udøverne i organisationen – se interviewet her.

Efter pressemødet i Vejle tog vi en snak med finansmanden Lars Seier som har investeret i Tricked igennem Seier Captal, og det er tydeligt, at selvom Lars Seier endnu ikke ved alt om eSport, så brænder han for ideerne bag Tricked og de områderne der arbejdes på. Lars Seier: “Jeg kunne godt lide den samlede pakke hér – du har uddannelseselementet og talentudviklingen, samtidig med at der er nogle elite-udøvere.”

“Jeg synes det er et super interessant område (eSporten) og jeg er sikker på at det bliver meget større” – Lars Seier

Når en stor kapitalfond går ind i projekter, så er det normalt med forhåbningen om et hurtigt og stort afkast, men sådan ser Lars Seier ikke på samarbejdet med Tricked eSport. Han udtaler til Sports-Gaming.dk at han mere ser projektet som en personlig læring og en god mulighed for at være med til at sikre en udvikling i et område med stort vækstpotentiale. Da Lars Seier er eneste økonomiske bagmand i Seier Capital, så er det også nemmere at indgå i projekter DSC02431som har personlig interesse – dog er det tydeligt at der stoles 100% på Morten Høj og den daglige ledelse som skal have den praktiske viden omkring eSporten. Det som Lars Seier mener at han selv kan bidrage med, er især synligheden omkring eSporten og de aktiviteter Tricked laver, og samtidig håber han at kunne være med til at udvikle holdet omkring elite-udøverne igennem Bjarne Riis.

Da vi spurgte ind til hvad der skulle til, for at projektet ville være en kategoriseret som en succes om to år, så var det tydeligt at projektet ikke skulle ses som et hurtigt eventyr, men successen skal måles mere på den lange bane. Lars Seier: “Jeg har ikke ekstremt travlt – det er ikke fordi jeg lige skal ud og sælge igen med det samme”

Der var dog nogle områder hvor fokus skulle lægges fremadrettet:

  • Flere elever på eSport-linjen ved Campus Vejle (pt. flere ansøgere end pladser)
  • Succes-oplevelser for elite-udøverne og store resultater
  • Økonomisk grundlag på baggrund af sponsorater og nye tiltag
  • Kombinationen af sportslig succes kombineret med et sundt økonomisk fundament – samme kombination som i andre “almindelige” sportsklubber.

Der er ingen tvivl om at Lars Seier er en kæmpe ressource – både økonomisk, men også i forhold til viden og netværk, og nu er det op til Tricked eSport at få “udnyttet” dette optimalt i tiden der kommer nu.

Se interviewet som vi lavede med Lars Seier efter pressemødet på Campus Vejle herunder:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.