Så er vi klar til den 5. turnering på KiDS Coolshop Gaming Tour, og denne gang er turen kommet til Silkeborg hvor finalen også afvikles d. 24. februar.
Der er stadig få ledige pladser til nogle af de andre turneringer på Touren – reserver din plads hurtigst muligt lige her.
Turneringen begynder kl. 11.00, og alle deltagere bedes checke in ved dommerbordet senest kl. 10.45. Gruppespillet afvikles fra kl. 11.00-13.30 og herefter går top 2 fra hver gruppe videre til slutspillet hvor det så er “vind eller forsvind” hele vejen til finalen som spilles ca. kl. 15.30. De 2 finalister kvalificerer sig til den store landsfinale som afvikles lørdag d. 24/2 i Silkeborg.
Alt udstyret er stillet til rådighed af Sports-Gaming.dk, så deltagere skal bare komme og hygge sig – medbring evt. en madpakke og en flaske vand sådan energien holdes i top.
Gruppeoversigten kan ses herunder – det nøjagtige kampprogram vil ligge klar ved konsollerne til turneringsstart. Husk at venner, familie og øvrige er velkommen til at komme med – der vil samtidig være konkurrencer i Just Dance som alle kan deltage i.
Reglement
- Der spilles på Playstation 4 konsoller og 32″ fladskærme
- Der spilles 4 minutter pr. halvleg
- Der spilles på normal hastighed og med kameravinkel ”Tele”. Skader er slået fra
- Det er IKKE tilladt at vælge målmanden i åbent spil
- Ved pointlighed gælder følgende rækkefølge: Måldifference, antal scorede mål, indbyrdes opgør, lodtrækning
- I slutspil spilles der “klassisk” forlænget spilletid ved uafgjort, og herefter evt. straffe konkurrence
- Der er frit holdvalg, og der må skiftes undervejs i turneringen. Alle hold på nær Classic XI hold må vælges.
- Hvis en (1) spiller mangler i en gruppe, spiller de øvrige 3 hold mod hinanden indbyrdes
- Hvis to (2) spillere mangler i en gruppe, spilles der BO3 (bedst af 3 kampe)
- Forlader en spiller turneringen før tid, gælder følgende: Ved 1 spillet kamp annulleres resultatet, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe hvor der er opnået minimum 1 point annulleres resultater, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe som begge er tabt, tildeles det største nederlag i den resterende kamp. Fx. tabt 3-1 og 4-0 og så vil resultatet af sidste kamp være 4-0.
Alle resultater SKAL angives til dommerbord med det samme!
Det er den vindende spiller der har ansvaret for at komme med resultatet – ved uafgjort resultat aftaler spillerme indbyrdes hvem der gør det. Er der ikke angivet resultat senest 5 minutter efter endt kamp, vil resultatet som udgangspunkt blive sat til 0-0.
Ved hærværk og voldsom opførsel overfor udstyr, vil der blive stillet krav om erstatning fra den pågældende spiller.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!