Lørdagens PriceRunner Cup var en stor succes for mange, men der er nok ikke nogen der kan være mere tilfredse end det københavnske hold Wicked Gaming.

Vi har taget en snak med holdejer David Merkistein Rasmussen omkring den store succes som holdet har opnået på trods af deres relativt korte levetid.

Men en sejr i både juniorturneringen og den åbne turnering, så må du vel være tilfreds som holdejer?
“Jeg kan ikke være andet end tilfreds – sidste måned vandt vi Copenhagen Games og nu vandt vi både Pricerunner Junior samt main event. I Junior havde vi 2 akademi spillere i finalen og Lars med en helt sindsyg sejr mod verdensmesteren i main er mere end jeg turde håbe på. Så jeg er meget tilfreds og glad for de seneste resultater som er blevet skabt, og jeg vil også sige at Wicked Gaming har fået sat et godt aftryk, omkring kvaliteten på vores FIFA hold.”

Hvordan forløb turneringerne for jer? Med 2 sejre gik det jo godt, men var der overraskende momenter eller skuffelser undervejs?
“I Junior turneringen havde vi 2 spillere med og de kom begge i finalen, så det kunne ikke blive bedre. Der var godt nok også store forventinger til Mikkel “RæveHjorthen”, da han har vist højt niveau til de sidste mange turneringer han har deltaget i. Vi troede derfor på en turneringssejr var mulig, men ligefrem at det blev en ren Wicked Gaming finalen var bare helt fantastisk og den perfekte opstart til main event!

Jeg vil ikke sige der har været nogen skuffelser, da alle spillere de sidste mange turneringer altid er kommet forbi gruppespillet og ind i slutspillet og det syntes jeg erDSC02169 stærkt gået med en trup, som har ligget mellem 6-8 spillere pr turnering og denne gang var ingen undtagelse. Fordi Dingo vandt Copenhagen Games forventer jeg ikke at han skal vinde alle turneringer, så det var ikke en skuffelse at se ham ryge i slutspillet; selvfølgelig ser jeg gerne mine spillere nå til tops hver gang, men der er mange faktorer som spiller ind den dag turneringen står på. Men når en spiller måske ikke rammer dagen er det jo skønt at se en anden kan tage over og vinde, og det syntes jeg vores trup har været god til og det viser også at hver enkel spiller har utrolig højt niveau på holdet, som de også kan få glæde af når de spiller/træner sammen ved siden af alle turneringerne.

Jeg må indrømme jeg havde en indre lyst til at det netop skulle være Lars “PrimeTurbo” som vandt denne turnering og det skyldes jeg ikke syntes han er blevet anderkendt nok for hans kvalitet på det sidste. Så det var med stor glæde at se ham vinde og hvis man fulgte med lige efter finalen, kunne man også se, hvor stor en betydning det var for Lars at vinde og det gør bare det hele endnu bedre! Jeg var nervøs op til kampen mod Al-Bacha for han er stærkt som altid, men de hurtige mål fik måske rystet ham lidt og på samme tid måske give ekstra tro på tingene til Lars som så bare fik sit spil til at flyde. I bund og grund er jeg bare meget stolt af Lars! Derudover vil jeg lige rose Niller for at få en flot sejr over Agge som er en af de største FIFA navne nogensinde!”

Hvordan skal successen fra weekendens turneringer tages med videre? Og hvad er næste mål?
“Succesen fra denne turnering går til hele holdet; det sammenhold som der er i vores trup er helt fantastisk og det føler jeg bestemt bliver taget med til de events vi deltager i og da kvaliteten er så høj hos alle spillere, er de altid sultne efter at vinde næste turnering som ligger foran dem! Så næste mål er næste turnering!”

Det er ingen hemmelighed, at I har en stor del spillerne tilknyttet holden – skal truppen trimmes eller forventer i tilgang af flere spillere?
“Vi har en fin trup og den vil jeg gerne beholde, men der er plads på vores akademi hold lige p.t, så jeg tænker der nok snart kommer en spiller til den plads. Derudover kunne vi afsløre på vores Facebook side at Corell har sin sidste turnering til DM og at vi derfor skal have hans plads afløst og der kan jeg fortælle at vi afslører vores nye førsteholds spiller 1. maj, så glæd jer til det.”


Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for Wicked Gaming – kan de fastholde den succes de oplever lige nu?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.