Efter Wahed lavede comeback til DM i Fifa 2014, har han fået etableret som en af DK’s absolut bedste og er med fremme hvor det er rigtigt sjovt næsten hver gang. Først med en kvartfinale til DM, så en anden plads til ESWC kvallen, hvor kun Lars ’Primeturbo’ Korreborg stod i vejen for hans kvalifikation til det uofficielle verdensmesterskab i Paris.

Wahed har tidligere været en del af holdet på Fifa.dk i 5 måneder, blandt andet sammen med hans gode ven, Adel ’Drogba’ Daher, men efter der gik lidt stilstand i holdet valgte han at forlade dem. For ca. 3 uger siden valgte han så at tilslutte sig holdet, Clan eSpuma, dette blev dog et kort ophold og han valgte allerede at forlade holdet igen efter mindre end en uge. Nu har han dog taget skridtet videre og er blevet en del af det internationale pro hold ECVisualize.

Vi har fanget hovedpersonen selv til en snak om skiftet:

”Så fandt du dig endeligt et nyt team – Hvad synes du om dit skifte? ”

Ja, jeg har ventet længe på at finde det rette team. Jeg havde fået 3-4 tilbud fra danske hold, men jeg vidste, at jeg kun ville tage imod tilbud fra 2 bestemte hold i Danmark, ellers nogle fra udlandet som har høje ambitioner og prioriterer FIFA højt, også rent økonomisk og det må man sige ECV gør. ”

”Du spillede før for det rimelige inaktive hold, Team Fifa.dk. Hvad er forskellene på dit nye team? ”

”Forskellen mellem FIFA.dk og ECV, er interessen og lysten til at køre et FIFA team. Derudover havde fifa.dk rent økonomisk ingen støtte til spillerne. ECV har allerede par internationale events som de har inviteret mig med til. ”

”Hvilke forventninger har du af dig selv, og hvilke har du til dit hold i din tid i klubben? ”

”Mine forventninger er altid de samme, og alle ved at jeg deltager for at vinde. ECV er så professionelle at, de har signet mig på en måde hvor jeg ikke føler at der er kæmpe pres på mine skuldre, og de har ikke fået mig til at føle at jeg SKAL vinde tuneringer, ellers er det ud af holdet. Overhovedet ikke. ”

”Hvad kommer du til at tilføje til holdet? ”
”Jeg kommer til at give holdet masser af sjov og ballade, når vi er ude til de større events rundt i verden. Samtidig får de også en holdspiller der støtter holdet, og jeg vil prøve at give lidt tips under en kamp, hvis det er fornuftigt. Da jeg er den første spiller fra udlandet i ECV, håber jeg også at de kommer til at signe flere spillere i Danmark, hvis jeg bliver en succes for dem. ”

Vi fangede også holdets manager, Wouter Venema til en snak om hans forventninger til Wahed:

”Tillykke med jeres nye danske spiller. Hvorfor hentede i ham til holdet? ”

”Vi har altid haft en idé om ikke kun at have spillere fra Holland, så da Wahed kontaktede mig, var jeg mere end glad for at han anmodede om at komme på ECV.FIFA hold. ”

”Hvad skal Wahed vise til turneringer, for at forsikre jer om at han var den rigtige signing? ”

”Vi forventer at han får nogle gode placeringer i nogle store turneringer i Europa. Måske endda en plads i ESWC turneringen. ”

”Hvad tror du at Wahed kan bidrage med? ”

”Han bidrager med gode skills på et allerede stærkt hold, med Wahed på vores hold kan vi nu vise vores bedste til de største turneringer i Europa ”

”Kan vi forvente at i henter flere spillere uden for Holland i fremtiden? ”

”Ja, jeg tror Wahed kan blive den første af mange internationale spillere vi kan hente til vores hold. ”

Så bliver det spændene at følge Wahed og hans nye hold i fremtiden!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.