Det store finaleevent i FIWC blev afholdt i går i München med stor mediebevågenhed fra danske medier – især på grund af den danske semifinalist og forsvarende verdensmester, August ’Agge’ Rosenmeier. Han skulle op imod den andenseedede franskmand Julien Dassonville. Dagens anden semifinale, der også var den første på streamen, skulle stå imellem Saudi-araberen Abdulaziz Alshehri og den unge canadier Lyes Ould-Ramoul.

Inden kampene var det sikkert på forhånd, hvem der var favoritter blandt publikum og på de sociale medier. Som grafikken viser, så havde hele 66 % af alle, der stemte, Agge som favorit til at vinde titlen igen i år. Alshehri fulgte dog relativt skarpt efter med 29 %, mens de to andre spiller blot havde marginaler med dem. Derfor kom der nu ekstra meget pres på skuldrene af de to favoritter, da der nu var endnu større forventninger end før.SocialBarometer

Første kamp stod altså som nævnt mellem Alshehri og Ould-Ramoul. Alshehri med Portugal, Ould-Ramoul med Brasilien. Med ”stemmen bag FIFA”, Alan McInally og den kendte eSports-kommentator Leigh ’Deman’ Smith på kommentatorbænken var der altså lagt i ovnen til en fantastisk finale. Den første kamp mellem Alshehri og Ould-Ramoul viste sig da også at blive fyldt med store chancer og fantastisk spil.

Det var Abdulaziz Alshehri, der lagde bedst fra land med fuld dominans i de første 10 minutter af kampen. Herefter begyndte spillet at gå lidt ned i tempo – spillerne var forsigtige for at undgå fejl, der kunne koste dem dyrt. Alshehri viste fortsat sin styrke i spillet, især på fløjen.

Alshehri fejrer sejren

Efter 34 minutter fik han pisket sig frem til en chance med Vieirinha, der lægger den ind over til Ronaldo. Ronaldo tog et saksespark, men en god blokade fra Miranda gjorde, at han ikke fik et mål. Dog kom der efter 42 minutter en fejl i en pasning fra Ould-Ramoul, der betød, at Alshehri får bolden til Ronaldo. Han tog nogle gode træk og sparkede bolden køligt i kassen. 1-0. Stillingen holdte til halvlegen, hvor man kunne se, at Alshehri fortjent var foran. Han havde domineret i alle stats og spillet bedst. Anden halvleg viste en markant mindre begivenhedsrig affære, hvor Alshehri lukkede af for alting defensivt. Han sørgede for at skærme bolden væk fra Ould-Ramoul, der pressede det bedste, han havde lært, for at få det sidste angreb igennem. Desværre lykkedes det ikke, og derfor endte kampen 1-0 til Alshehri.

Agge v JulienNæste kamp var den kamp, som mange danskere i går ventede ængsteligt på. Rosenmeier mod Dassonville. Agge skulle leve op til sin favoritværdighed, som han har fået af oddssættere, spillere og FIWC selv. Især hvis man kigger på stats’ene før kampen, så lignede Agge den mest sandsynlige vinder. Denne gang var det altså Brasilien i Agges hænder og Argentina i Dassonvilles. Igen var det en kamp, der var domineret af forsigtigt spil. Især Dassonville viste ikke meget offensivt. Derfor endte første halvleg 0-0, relativt begivenhedsløst. Der var ingen, der fortjente at føre, men Agge havde vist mest offensivt. Man så desværre det samme i anden halvleg, og igen endte halvlegen uden mål. I overtiden opsnappede Agge en dårlig aflevering, men ramte uheldigvis ved siden af målet på en én-mod-én mod keeperen. Derfor gik kampen i straffespark, hvor Agge havde muligheden for at sparke den hjem ved 3-2 og sidste spark, men brændte desværre. Dassonville viste kynismen til sidst og vandt kampen, lidt mod spil og chancer. Agge var tydeligvis frustreret.

Kampen om tredjepladsen stod altså mellem Agge og Ould-Ramoul. Agge havde til denne kamp skiftet hold til Tyskland, og har skiftet spillestil. Fra at være meget konservativ med bolden blev han pludselig udfordrende og driblende. Han virkede ligeglad med sin placering, nu han ikke var i finalen. Det viste sig tydeligt på spillet, da han lige pludseligt turde at tage én spiller op mod 5 forsvarere. Agge scorede et mål relativt tidligt, men er ikke påvirket overhovedet. Han scorer også et andet mål uden at vise nogle følelser. Lyes Ould-Ramoul fik et “trøste-mål” sekundet inden slutfløjtet lød, men kampen endte altså 2-1 til Agge, der kunne gå derfra med 1.000 dollars I præmiepenge.

Op til finalen kom David Alaba på kommentatorpladsen, og han skulle kommentere kampen sammen med de to eksperter. Finalen stod altså mellem Alshehri og Dassonville. Og fra starten skulle det vise sig, at Alshehri blev dominerende. 80 procent af alt spil foregik på Dassonvilles halvdel. Han skabte stort set intet, og holdt sig kun inde i kampen grundet sin defensiv. Men 22 minutter inde leverede Alshehri bolden til Ronaldo, tog fem mand med en dribling og bankede den køligt ind. Presset lå på Dassonville. Han pressede på frem til halvlegen, men scorede desværre ikke trods et par store chancer.

I begyndelsen af anden halvleg gik det igen galt for Dassonville. Alshehri udnyttede sine fløje godt og sparkede en bold ind til Ronaldo, der scorede til 2-0. Igen efter 77 minutter udnyttede han sine fløje, sparkede ind til en helt umarkeret Ronaldo, der fuldendte hattricket. 3-0. Kampen var på dette tidspunkt afgjort, og det var også det sidste, der skete i den kamp. Abdulaziz Alshehri er den nye verdensmester i FIFA. Han vandt altså førstepræmien på 20.000 dollars og to billetter til Ballon d’Or.

Vi håber, at I har nydt vores dækning – det har været en oplevelse for os alle!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.