Det skulle have været en hyggelig søndag med SG Plus-turnering, men allerede ved start var der problemer med forbindelsen til PSN. Mange kunne ikke tilføje hinanden som venner, og der var derfor mange som trak sig.


Hyggeligt var det, da folk var klar på Sports-gaming.dk-chatten til at starte på aftenens SG Plus-turnering, men det skulle snart blive vendt til lettere irritation for folket, da mange havde problemer med at tilføje hinanden, så man kunne gå startet sine kampe. Derfor var det også et tidligt exit til blandt andet Lars ‘Primeturbo’ Korreborg, Mohamad ‘xBachaa’ Al-Bacha, Marcus ‘Danmar12’ Kok, Waheed ‘The-kid-ut’ Obayd, eftersom de alle havde problemet med at kunne invitere sine modstandere til kamp. Derudover var der også en udeblivelse fra FTF_Andy.

Se leaderboard

Turneringen blev dog trods disse strabadser ikke aflyst, og folk kom i gang med at spille de kampe de nu kunne. Den største favorit som nu var tilbage var Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, som også endte med at vinde turneringen, foran en flot spillende Mads ‘GunnersDK4000’ Strack med 3-2 i finalen.

Det lykkedes os at få fat på et kort interview med Lasse ‘Kongen’ Bækkelund efter aftenens turnering:

 

Du står som vinder efter aftenens turnering, men mange vil måske mene at du vandt fordi mange af de andre favoritter tidligt på aftenen gav op på grund af PSN-problemer – mener du at du ville kunne have gået hele vejen selv, hvis de var her?

“Selvom de andre ikke havde haft PSN-problemer, så tror jeg stadig, at jeg ville have haft en stor chance for at vinde, men at de må tage et tidligt exit, gjorde selvfølgelig kun mine chancer større..”

 Du fik mange sejre mod din vej til finalen – hvilken var den sværeste kamp?

“Finalen mod Mads ‘GunnersDK4000’ Strack var selvfølgelig rigtig svær. Han spiller godt, og er lidt uheldig i nogle af hans offensive aktioner. Frederik ‘Fredberg2013’ Fredberg, som jeg mødte i semifinalen, var også rigtig god. Han spiller lidt ligesom jeg selv, og jeg synes, at resultatet blev større end det burde have været.”

Du vandt trods alt turneringen her til aften, og tillykke med det – hvordan ser dine planer ud for resten af 2015?

“Jeg deltager i så meget jeg kan. Jeg kommer nok ikke til at spille så meget online, som jeg har gjort hidtil, da min lyst så småt er begyndt at forsvinde. Dog vil jeg stadig være at finde til de helt store turneringer – både online og offline.”

Et stort tillykke til Lasse ‘Kongen’ Bækkelund med sejren og de 350 kr., og samtidigt et stort tak til dem der havde tålmodighed trods PSN-problemerne.

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.