Vi er nu nået til de sidste par teams i vores optakt til CULT Cola Odense Open. I dag er det et af Danmarks 2 største Fifa hold vi kigger på, nemlig Tricked eSport. Missede du artiklen fra i går omkring Clan eSpuma, så kan du læse den lige her.

Køb billet til CULT Cola Odense Open

I dag er det som sagt Tricked eSport vi kigger på. Tricked har gennem hele deres Fifa tid, altid haft nogle af de allerbedste Fifa spillere i landet, og denne tid er ingen undtagelse. Dette gør selvfølgelig også Tricked’s spillere til nogle af de helt store favoritter hver eneste gang de stiller op. Det er da også en ting de har levet op til i 2015, hvor deres 2 store stjerner, Lasse ’Kongen’ Bækkelund og Lucas ’Afro’ Wallman, har vundet 3 ud af de 4 store turneringer der indtil videre har været i Danmark i år, samt et lidt uventet svenskmesterskab til Simon ’Erikzzon’ Eriksson. Tricked’s sidste spiller, Marcus Jørgensen, har ikke haft mulighed for at deltage i de turneringer der har været indtil nu i 2015, men viste til DM i Fifa 14 og til TEX, at han sagtens skal spille op med de helt store, så det bliver helt sikkert spændene at se hvad han har at byde på.

Tricked eSport’s manager, Kent Brylle, havde følgende kommentar til holdets lineup:

“Vi kommer til Odense med en rigtig fin lineup. Lasse ‘Kongen’ Bækkelund og Marcus Jørgensen stiller begge op, hvilket jeg er yderst tilfreds. Lasse vandt den sidste Cult Cola Open og Marcus Jørgensen har vi før set levere store resultater, så det lover rigtig godt. Ud over disse to, stiller jeg også op til turneringen.”

Brylle havde størst forventninger til Lasse Bækkelund:

“Jeg forventer, at de begge kommer rigtig langt, da de begge er blandt Danmarks bedste spillere. Lasse har vundet flere turneringer i 2015 og leveret stort set hver gang, han har deltaget i noget.”

Men regnede alligevel med en topplacering til Marcus Jørgensen:

“Marcus har vi desværre ikke set lige så meget til det seneste år, men når man vinder sølv til DM og derefter leverer en fin præstation til TEX, skal man helt sikkert tages seriøst. Jeg forventer derfor også, at Marcus leverer en rigtig god præstation og kommer langt.”

Det var ordene fra Tricked eSport, følg med i morgen hvor vi forsætter med optakten til CULT Cola Odense Open!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.