I går tog vi et kig på et af “underdog-holdene” til Aarhus Open, nemlig FIFA Team Midtjylland. I dag kigger vi så på den noget større organisation tRICKED eSport, der lige nu sidder på tre danske spillere og en udenlandsk indenfor FIFA-delen – Anders ‘MrSuit’ Bollerup, Marcus ‘ExpectSporting’ Jørgensen, Lucas ‘Afro’ Wallman og en af turneringens store favoritter, Lasse ‘Kongen’ Bækkelund. Desværre kommer hverken Marcus ‘ExpectSporting’ Jørgensen eller Lucas ‘Afro’ Wallman til turneringen

Generelt har tRICKED på det seneste præsteret godt til de turneringer, de har været med til. Det seneste store resultat var sejren til Pricerunner Cup, der gik til Lasse ‘Kongen’ Bækkelund. Dette markerede dog også den store retur for en af de gamle storspillere, nemlig Anders ‘MrSuit’ Bollerup, der har været ude længe. Vi har taget en snak med holdets manager, Peter ‘PMvejle’ Møldrup, og forhørt ham lidt om turneringen.

“Hej Peter. Nu hvor vi kigger frem mod Aarhus Open, hvad forventer du så af dine drenge til turneringen?”
“Jeg ser gerne at de begge to får en podieplads, Anders bliver stille og roligt stærkere og stærkere efter en pause og Lasse har bevist at han hører til i toppen!”

“Bruger du som manager også en turnering som denne til at kigge efter nye talenter?”
“Jeg kigger altid lidt rundt omkring når jeg er til en turnering, normalvis mest i gruppespillene, da det er der vores spillere kan komme igennem uden store problemer.”

“Ser du Bækkelund som en af favoritterne til sejren?”
“Jeg ser stadig Lasse til at være p.t Danmarks stærkeste spiller og tror også at han kan hente sejren hjem til Aarhus Open!”

tRICKED ser absolut med positive øjne mod turneringen på søndag – og de er absolut heller ikke uden chancer. Hvis du ligesom ‘PMvejle’ tror på at Lasse ‘Kongen’ Bækkelund står som vinder af turneringen, kan du i skrivende stund få odds 3,50 på ham som vinder.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.