For 2 uger siden takkede vores nuværende redaktør Kent Brylle af efter en lang og super indsats på Sports-Gaming.dk, og derfor stod vi nu med en stor udfordring for Kent har virkelig trukket et stort læs igennem de sidste par år.

Vi søgte efter potentielle kandidater til at overtage stillingen, men vi kunne hurtigt se at det største potentiale lå i at rekruttere internt fra vores egne skribenter – derfor kan vi nu annoncere ikke bare én nye redaktør, men hele to stk. af slagsen; nemlig Andreas Gislund og Mads Strack.

Andreas og Mads har igennem den seneste tid står for en stor del af nyhederne på Sports-Gaming.dk, og de har igennem deres arbejde vist at de formår at fange læserne. Derfor var det oplagt at spørge disse to unge herrer om at påtage sig redaktør-rollen i fællesskab – noget de heldigvis takkede ja til.

Vi har fanget dem til en snak omkring fremtiden:

I har nu taget redaktør-rollen sammen, og skal altså samtidigt være sammen om at fordele og bestemme hvilke nyheder, der skal ud på siden. Ser I frem til denne rolle samt samarbejdet?

Andreas: ”Nej, på ingen måde. Ej, det er naturligvis sagt i spøg, for jeg er rigtig glad for at få tilbudt muligheden. Selvom vi kommer til at savne Kent, vil vi prøve at gøre det godt i hans sted. Til den rolle er Mads en af de bedste partnere, jeg kunne forestille mig. Jeg har altid synes godt om hans arbejde, og derfor er han også en naturlig partner at vælge.”
Mads: ”Jeg er blevet opfordret rollen en del gange, men har ikke haft modet til at gå ind til den store opgave det er, mest af alt grundet min unge alder. Derfor er jeg utroligt glad for at Kristoffer foreslog dette. Det er nok ikke muligt at gøre det lige så godt som Kent gjorde det, men med en ekstra makker i Andreas, der virkelig ved hvad han laver, ser jeg i hvert fald frem til et fantastisk samarbejde, hvor vi forhåbentligt fortsætter med den store udvikling på siden.”

”Kommer det til at give jer gavn eller skade, at I er to i stedet for én, som får lov til at styre nyhedsafdelingen?”

Andreas: ”Jeg vil sige, at Mads er en meget stabil person, der samtidig er meget professionel. Derfor vil det absolut kun være en fordel at have ham med i redaktionen. Vi er enige om det meste, og vi ved at vi kan hjælpe hinanden, så at vi er to om rollen er gavnligt for os begge.”

Mads: ”For mit vedkommende bliver det mere roligt, både tidsmæssigt, men også at vi er to til at kunne rette i hinandens beslutninger for at styrke de mange idéer. Det super fedt at have en rutineret person ved min side, der ser fejlene lettere end jeg gør. Selvfølgelig en ulempe at være uenige, dog ved jeg, at vi på det punkt har respekt for hinandens beslutninger, tanker og altid er enige.”

”Hvad var grunden til I begge to valgte den her rolle, og hvor meget erfaring og læring får I ud af det?”

Andreas: ”Jeg har været med i Sports-Gaming i et stykke tid nu og elsker den position, jeg har og har haft. Jeg har fået lov at møde en masse mennesker og prøve mine egne evner af. Jeg kan absolut også trække det her med mig til fremtiden. Det frivillige arbejde giver mig rigtig god erfaring i fremtiden, uanset hvad jeg vil lave.”

Mads: “Lidt af samme grund som jeg valgte at starte hos Sports Gaming. Meget uforventet, hvor jeg synes det lyder spændende, lærerigt og fordi jeg elsker at blande mig i alt på den danske Fifa-scene! Nu lærer jeg lidt om hvad redaktør-jobbet indebærer som jeg helt bestemt kan tage med mig i fremtiden, også godt til CV´et.”


Vi ser frem til en god tid med Andreas og Mads ved roret, og er der nogen der har ideer og tanker omkring nyhederne herinde, så kontakt dem endelig for en god dialog.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.