En af verdens dygtigste FIFA-spillere forlader i dag Epsilon eSports. Spencer ‘Gorilla’ Ealing er nu fortid i den store eSports-organisation – hvad kommer der til at ske herfra?

Mange af engelske Spencer ‘Gorilla’ Ealings følgere havde formodentlig ikke set den komme, at FIFA-stjernen i dag ville forlade sit nu tidligere hold, Epsilon eSports.

Men opdateringer på Twitter tidligere i dag fra både organisationen og Gorilla selv bekræftede altså dette. Den helt store årsag til det overraskende brud vides derimod ikke. De sidste linjer i Gorillas afskedsbesked tyder dog på, at englænderen langt fra er færdig med at spille FIFA på konkurrence-plan.

(Artikel fortsætter under billedet)

Gorilla mod Agge, ESWC-finale 2015.

“Hvad er så det næste kapitel i min karriere? I må bare vente og se,” fortalte Gorilla til sine Twitter-fans.

Et halvandet års succesfuldt samarbejde, som vi vel let kan beskrive det, har med andre ord nu nået sin ende – Epsilon eSports udtaler selv således om bruddet:

“Spencer har været en henrivende ambassadør for ‘Epsilon-brandet’ og også for vores sponsorer. Han seneste fremadskriden med sin YouTube-kanal har også vist sig at være succesfuldt, og det viser også bare, at Spencers arbejdsmoral er fantastisk. Succes virker til at komme let til denne gut!”

Også Epsilon eSports’ CEO-manager, Greg Champagne, havde kun positive ord om holdets tidligere FIFA-spiller.

“Jeg husker stadig de tidligere dage, hvor vi spottede Spencer. Vi vidste med det samme, at vi kunne udvikle ham til den spiller, han er i dag. Ikke nok med, at han er en velbegavet FIFA-spiller, er han altså også en ekstremt hårdtarbejdende person, som er noget, du ikke møder særlig ofte i dag.”

En spiller af Gorillas kalibre vil helt sikkert være attraktiv for enhver klub eller organisation, og det kunne da også sagtens tænkes, at FIFA-spilleren allerede nu har fundet sin næste destination på vejen – Sports-Gaming følger udviklingen af sagen…

Live: Overblik: Her kan du følge dagens Waoo FIFA Liga-kampe

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.