Vi har tidligere snakket med Sørby eSport om deres koncept og deres ambitioner på den danske scene. De har afholdt flere FIFA-træninger, hvor man kunne komme og vise sit værd. Og nu er der faktisk kommet en mulighed for at få lov til at spille for dem. De har nemlig valgt at afholde talenttræning i morgen, d. 17. april. Martin Bødker Fritzen, formand for Sørby eSport, udtaler til os: Hos Sørby eSport søger vi lige nu efter et team på 4-6 FIFA-spillere\talenter, som vi kan give en kontrakt, dvs. at de spiller FIFA på kontrakt for Sørby eSport.” Muligheden for dette er dog begrænset til dem mellem 13 og 17 år, ligesom man skal møde op i Sørbyhallen i morgen for at kunne deltage. Det hele foregår fra klokken 10.

Martin har også lidt yderligere informationer om hvad, der skulle ske, hvis man er så heldig at blive udvalgt: “De spillere som vi synes har en profil, og et niveau som passer til værdierne i Sørby eSport, inviterer vi til samtale om kontrakt med deres forældre. Første opgave for Sørby eSport FIFA Elite Team, er Pricerunner Cup, hvor vi glæder os til at styrke fællesskabet i gruppen!”

Der er altså en god mulighed for at få sin første kontrakt med et rigtigt FIFA-hold, hvis man har muligheden for at komme forbi Sørby i morgen!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.