Det er med stor stolthed at Sports-Gaming.dk, i samarbejde med Microsoft, HyperX og Red Bull, for fjerde år i træk kan præsentere den danske FIFA-kvalifikation til ESWC – Electronic Sports World Convention.

Vi er ligesom de sidste tre år blevet tildelt ét spot til FIFA-turneringen ved ESWC, som tæller 32 af verdens bedste FIFA-spillere, heriblandt den forsvarende mester August ’Agge’ Rosenmeier. Disse 32 spillere skal kæmpe om det uofficielle verdensmesterskab i Paris fra d. 27. oktober til d. 31. oktober.

For at finde denne heldige og dygtige danske FIFA-spiller, vil der blive afholdt 8 kvalifikationsturneringer i FIFA 17 (4 på Xbox One, 4 på PS4), der giver adgang til den nationale finale, som spilles på Red Bulls hovedkontor i København, lørdag d. 15. oktober. Her skal den endelige deltager til ESWC 2016 findes.

De otte kvalifikationsturneringer vil skiftevis være på Xbox One og PS4, hvor der findes 2 vindere fra hver turnering. Vinderen af turneringen vil komme i første seedningslag til finaleturneringen, mens nummer 2 vil komme i andet seedningslag. Den danske deltager i Paris skal være minimum 15 år, med mindre man har mulighed for at tage en værge med (Sports-Gaming dækker ikke rejse/ophold for ekstra personer). Yderligere krav er at man skal være i besiddelse af dansk pas og være dansk statsborger

Læs om kvalifikationsturneringerne her

Finalen, som rummer de 16 bedste FIFA spillere, vil blive afviklet på Red Bulls ekslusive hovedkontor i midten af København. Finaleturneringen spilles på Xbox One, med et nyt turneringsformat set med FIFA-spillernes øjne. Hver deltager til turneringen vil have mulighed for at have én gæst med til lokationen, hvor der udover lækre goodiebags med blandt andet et HyperX Cloud II headset, Red Bulls og andet, vil være mad og drikke til deltagere og gæster.

Vinderen af den danske finale vinder en tur til Electronic Sports World Convention i Paris med fly og hotel betalt – og samtidig muligheden for at dyste mod verdens bedste spillere, være en del af et kæmpe eSports event og vinde store kontante præmier.

Læs om offline-finalen her

Kvalificerede til finalen: 

Turnering Konsol Dato Vinder Finalist
ESWC Kvalifikation #1 Xbox One Fredag d. 30/9 kl. 19.00
ESWC Kvalifikation #2 Playstation 4 Lørdag d. 1/10 kl. 20.00
ESWC Kvalifikation #3 Xbox One Søndag d. 2/10 kl. 20.00
ESWC Kvalifikation #4 Playstation 4 Mandag d. 3/10 kl. 19.00
ESWC Kvalifikation #5 Xbox One Torsdag d. 6/10 kl. 19.00
ESWC Kvalifikation #6 Playstation 4 Søndag d. 9/10 kl. 20.00
ESWC Kvalifikation #7 Xbox One Mandag d. 10/10 kl. 19.00
ESWC Kvalifikation #8 Playstation 4 Onsdag d. 12/10 kl. 19.00
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.