Så er den sidste kvalifikations-turnering til ESWC Denmark – Powered by CULT Cola afviklet, og vi har nu fundet de 16 spillere som skal dyste om at komme til Paris for at deltage i Electronic Sports World Cup i slutningen af oktober.

De 16 finalister mødes i en live finaleturnering som afvikles nu på lørdag d. 10/10 til Netparty Fyn, og turneringen kan følges live på streaming fra kl. 13.00 – 17.00. For at man kan komme til Paris og repræsentere Danmark er der nogle krav der skal overholdes – blandt andet at man skal være minimum 15 år og have et gyldigt dansk pas og dansk statsborgerskab.  Der er nogle få deltagere som falder for nogle af disse krav, men de kan stadig deltage i finalen på lige fod som de andre og kæmpe om gode rangliste point.

Skulle vinderen af turneringen ikke kunne deltage i Paris af den ene eller anden grund, så går pladsen i stedet til 2. pladsen i finalen. Kan 2. pladsen i turneringen heller ikke deltage vil pladsen gå til 3. pladsen og alternativt 4. pladsen herefter. Er der ingen af de 4 bedste som lever op til kravene og kan deltage i Paris, så vil Sports-Gaming.dk udvælge den danske repræsentant imellem placering 5 – 8.

Finalen spilles på Playstation 4 og i FIFA 16 og ambitionen er at strukturen skal være så fair for deltagerne som muligt, og sådan der er størst sandsynlighed for at det absolut er den bedste spiller vi sender til Paris. Lodtrækningen til puljerne finder sted live på streaming på lørdag lige før starten på turneringen.

Der spilles med “Gfinity” holdvalg, og det betyder at alle deltagere skal sende deres 3 udvalgte hold til Sports-Gaming.dk’s Facebook-side senest torsdag kl. 12.00 – holdvalg offentliggøres senest fredag.

Seedningslag #1CULT_Cola_Worlds_Strongest_Cola_Logo
Lars Korreborg
Daniel Barnewitz
Lasse Bækkelund
Jesper Prang

Seedningslag #2
Mohamad Al-Bacha
Carl Emil Lindblad
Jeppe Rindom
Sebastian Pirad

Seedningslag #3
Wahed Obayd
Claes Hansen
Andreas Kirstein
Wali Kazmi

Seedningslag #4
Masi Elghawi
Maher Hajj
Hassan Al-Saraf
Jacob Schmidt Hansen


Struktur for finalen

  • 4 grupper med 4 deltagere i hver
  • Top 3 fra hver gruppe går videre til slutspillet – vinderen fra hver gruppe indtræder senere i slutspillet end de resterende
  • I slutspillet spilles der BO2 hele vejen til og med finalen
  • Der spilles 5 minutter pr. halvleg hele vejen igennem turneringen
  • Lodtrækningen til grupperne finder sted live på streaming lige før turneringens start
    • Alle grupperne kommer til at bestå af en deltager fra de 4 forskellige seednings-lag.
      • Vinderne fra hver kval. turnering (minus laveste rangerede på ranglisten) seedes i kategori 1 eller 2 efter deres placering på ranglisten, nuværende form osv.
      • De resterende finalister seedes i kategori 3 eller 4 efter deres placering på ranglisten, nuværende form osv.
  • Der spilles med modificeret “Gfinity holdvalg“!
    • Hver deltager vælger 3 forskellige hold (klub- og landshold) på forhånd som kan benyttes igennem turneringen
    • Hvert hold kan vælges én gang i gruppespillet. Dette sker hemmeligt til dommere før hver kamp
    • Hvert hold kan vælges én gang i slutspillet – dog frit holdvalg imellem de 3 hold i en eventuel finale.
    • Det forventes at strukturen i Paris bliver lignende denne, men vi ved det ikke 100% endnu
  • Øvrige regler matcher de normale regler som benyttes til vores offline events
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.