Sports-Gaming har i snart 2 år leveret nyheder, artikler, interviews og analyser omkring den danske og internationale FIFA scene, og vi har nået vores mål om at være de ledende på dette felt – og det ønsker vi at fortsætte med! Vores trofaste redaktør Kent Brylle har takket af, og derfor søger vi nu ny redaktør på Sports-Gaming.dk

Som redaktør på Sports-Gaming.dk er det vigtigt, at du først og fremmest er en stærk personlighed der forstår at motivere de frivillige skribenter og coache dem til bedst mulige nyheder der fanger læsernes interesse. Samtidig vil det koordinerende arbejde fylde rigtigt meget da vi tror på at et godt forarbejde danner grundlaget for succes på sigt – vi ønsker at fastholde positionen som den absolut bedst besøgte FIFA hjemmeside i Danmark.

Din interesse for FIFA, gaming og nyhedsdækning er de bærende elementer!

Journalistisk viden, erfaring og interesse er absolut et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er at du kan formå at fange læserne med dine ord, og samtidig formå at fordele arbejdsopgaverne ud til skribenterne.

Dine opgaver:

Som redaktør på Sports-Gaming.dk kan du selv forme dine opgaver og løbende definere dem, men de faste opgaver vil primært være:

  • Motivering og coaching af Sports-Gaming.dk’s skribenter.
  • Koordinering af dækningen af FIFA scenen i Danmark og internationalt
  • Fordeling af nyheder og artikler til skribenterne
  • Skrive nyheder selv (ca. 3-5 om ugen)

Det er vanskeligt at vurdere hvor mange arbejdstimer der skal bruges pr. uge, men der må forventes et sted imellem 5-10 timer ugentligt. Stillingen er som udgangspunkt ulønnet, men der vil være mulighed for diverse goder på sigt og deltagelse i events. De præcise vilkår vil blive diskuteret til en jobsamtale, men det vigtigste er at ansøgeren har motivationen for at gøre en forskel og være med på en nyhedsside i vækst.

Motiveret ansøgning og CV sendes til kristoffer@sports-gaming.dk og spørgsmål til stillingen kan også rettes hertil.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.