Tidligere på året trak Mads ‘NyrnZ‘ Nyrnberg sig ud af FIFA Team Sydjylland, efter at have fået styr på det rod, som var opstået under den gamle formand tilbage i november. Nu er NyrnZ dog klar igen og har indgået en aftale med den britiske multi-gaming organisation Rasta Gaming, som tidligere har vist sig frem i spil som Counter Strike, Starcraft og League of Legends. Nu er Fifa også kommet på programmet med tilgangen af NyrnZ, som er deres første signing på den front. NyrnZ så frem til at komme i gang for Rasta Gaming efter sin periode hos FIFA Team Sydjylland, som ikke havde levet helt op til hans forventninger:

Jeg synes, at man skal have forståelse for, at folk ikke altid har tid og penge til events i den anden ende af landet, og da folk på FIFA Team Sydjylland ikke havde det og også forlod holdet på grund af det, så havde jeg ikke lyst til at fortsætte.” udtalte NyrnZ i forbindelse med skiftet, inden snakken gik på fremtiden og hans kommende udfordringer med Rasta Gaming:

Jeg ville gerne på et hold, hvor der var styr på tingene, og det håber jeg at have fundet i Rasta Gaming, som er en respekteret E-Sportsorganisation i Storbritanien. Det bliver interessant at se om Rasta Gaming tilføjer flere Fifa spillere, især nu hvor det er en organisation med flere nationaliteter, men jeg har dog ingen indflydelse på det og har egentlig heller ikke lyst til at have indflydelse efter at have prøvet mig selv af som holdleder. Min målsætning på mit nye hold er at levere nogle respektable resultater, og forhåbentlig kan det være med til at forbedre mit spil, så jeg kan blive endnu bedre.

Dermed har Rasta Gaming altså fået fornøjelsen af NyrnZ, som de mener er en spiller med et stort potentiale, som man skal holde øje med i fremtiden.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.