Så var Elgiganten FIFA Tour kommet til Kolding, og her blev det i sidste ende Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach, der kunne løfte pokalen foran de mange andre FIFA-stjerner.

Forleden var blot to år siden, Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach deltog i sin første FIFA-turnering. Nu, to år og et par dage senere, har den unge Wicked Gaming-spiller allerede tonsvis af resultater, han kan skrive på CV’et med blandt andet en Copenhagen Games-sejr senest.

Denne lange liste kunne lørdag aften blive yderligere udvidet, da ‘Rævehjorth’ atter igen formåede at gå hele vejen ved en stor turnering foran godt og vel 200 andre deltagere, heriblandt den netop VM-kvalificerede Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen.

Sports-Gaming.dks billede.

Snapchat? Instagram? Vi ved ikke. Fra venstre: Lucas Krøll, Frederik Fredberg og Lars Korreborg.

Helt let og enkelt skulle han dog heller ikke komme frem til sejren, da han undervejs stødte ind i op til flere forhåndsfavoritter. Det startede derimod ud med et gruppespil, der ikke bød på de store udfordringer. 9 stensikre point, en imponerede 12-0 målscore og så havde Mikkel Hjorth Bach altså meldt sin ankomst til Kolding Storcenter.

Sports-Gaming.dks billede.

En stærk turnering fra Hassan Al-Sarafs side af.

Førstepladsen i gruppen betød samtidig for dagens vinder, at han kunne få sig en pause og se på, mens der blev spillet 1/64-finale, da han var sikret en plads videre i knockout-fasen. I første slutspilkamp ventede sig derfor en kamp i 1/32-finalen mod Luka Nørby, som blev besejret med blot 3-2. Herefter ventede endnu en spændende kamp med slutresultatet 2-1 til Mikkel Hjorth Bachs favør, da Daniel ‘Shoppen’ Melgaard var modstanderen. 1/8-finalen blev dog straks mere kontrolleret fra Wicked-spillerens side, som tog en vigtig 2-0-sejr mod Nicolai Sørensen, før det nu var blevet tid til kvartfinalen, og med andre ord nærmede de store præmiegevinster sig for alvor.

Sports-Gaming.dks billede.

Dagens sceneopsætning!

I kvartfinalen måtte vi helt ud i forlænget spilletid, før Mikkel Hjorth Bach endnu engang kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 1-0 mod Andreas Kaalby. Top 4 var ikke desto mindre sikret, og i semifinalen skulle dagens hovedperson op imod sin holdkammerat, Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg, der inden da havde slået store navne som Lasse ‘Kongen’ Bækkelund og Simon ‘Zimme’ Nystedt ud. Denne gang blev det til gengæld Mikkel ‘RæveHjorth’ Bach, der træk det længste strå, og i finalen ventede nu Frederik Fredberg, som netop havde vundet over Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf, der trods en fornem turnering måtte se sig slået af ‘PrimeTurbo’ efterfølgende i kampen om tredjepladsen.

Sports-Gaming.dks billede.

Fornemt fremmøde i dag!

Men dagens vigtigste kamp var naturligvis kampen mellem Mikkel Hjorth Bach og Frederik Fredberg. De to spillere, der i øvrigt har haft et stort FIFA-år, spillede utrolig tæt op mod hinanden, men sent i kampen kunne ‘Rævehjorth’ lave sit matchvinder-mål til slutresultatet 2-1 og samtidig tage glædeligt imod sine 12.500 kroner, pokal, Razer Raiju controller og ikke mindst 1500 point til ranglisten.

Samtlige billeder kan ses her

Der skal lyde et stort tillykke til Mikkel Hjorth Bach med titlen samt til alle andre vindere, og så siger Sports-Gaming tak for denne gang til samtlige deltagere, der var med til at gøre vores event til en fantastisk dag!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.