Der er mange i Danmark, der spiller rigtig meget FIFA. Det kan blive til mange timer ugentligt, og nogle bliver oppe hele natten for at spille det. Men for de færreste bliver det en afhængighed.

Mød den professionelle sværvægtsbokser Anthony Joshua. Han vandt for nyligt IBF-sværvægtstitlen over sin modstander Charles Martins, og har nu 16 professionelle sejre i 16 forsøg, ligesom de alle sammen er vundet på knockout. Så han er altså absolut en dygtig bokser. Men hans sportsinteresser rækker sig ud over blot boksning. Han har været decideret afhængig af FIFA. Han udtrykker selv i et interview med Fox Sports:

“Jeg plejede at spille FIFA indtil det påvirkede min boksning. Jeg blev nødt til at stoppe med at spille [FIFA] fordi det påvirkede min søvn og rehabilitering. Jeg kunne blive oppe til klokken 5 om morgenen for at spille det, komme op klokken 7 og træne. Det er så vidt det gik, det var absolut ikke sundt. Selv der var det konstant sport, jeg tænkte på.”

Men, heldigvis for hans karriere, kunne han slippe afhængigheden og lægge controlleren på hylden. Han har, som nævnt tidligere, lige vundet en af de største titler i international boksning, hvilket må være et godt tegn på at hans fokus ligger på boksning, og ikke FIFA. Han siger selv at han vil fortsætte til han fylder 35. Vi håber at FIFA ikke kommer alt for meget i vejen for hans karriere fremover!

Hele artiklen med Anthony Joshua kan læses her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.