I gårsdagens artikel omkring Pricerunner cup, kom vi med vores forslag på de spillere, som kunne ende i top 13-16. I dag tager vi et skridt længere op ad stigen, og vi vil i dag komme med vores bud på hvem, der kan ende i top 9-12.

Læs mere om selve turneringen, og køb samtidig din billet her.

Nr. 12: Jesper “Pilm” Prang – FIFA Team Copenhagen
Jesper Pilm har i længe vist sine evner på online scenen med massere af gode resultater på diverse FIFA sider. Samtidig har hans offline niveau løftet sig meget til de seneste events, og med sin kvartfinale plads til The Experience og deltagelsen ved ESWC finalen i Århus, har Jesper vist, at han sagtens kan være med, hvor det er helt sjovt. Vi har fået et par kommentarer om forventningerne.

“Mine forventninger er, at levere et godt resultat. Top 16 må målet være. At komme videre fra gruppen må være absolut minimum, men jeg vil gerne nå frem til, hvor der kommer stream på, men det er selvfølgelig svært, at sige hvordan niveauet er, da det er ved at være et par måneder siden, at der har været et offline event. Jeg kommer ind i en spilmæssigt dårlig form, som det ser ud lige nu. Den sidste forberedelse bliver dog mod nogle af de faste træningspartnere, samt et par Gfinity turneringer, hvor jeg forhåbentlig kan blande mig i toppen.”

Jesper “Pilm” Prangs bud på en top 3 ser sådan ud:
1. August “Agge” Rosenmeier
2. Lars “Primeturbo” Korreborg
3. Lasse “Kongen” Bækkelund

Nr. 11 – Paw “Wap96” Bertelsen – FIFA Team Copenhagen.
Paw Bertelsen er også en af de mange danskere, som har præsteret meget acceptabelt på Gfinity. Udover det, så er der ikke de store resultater offline udover hans plads ved ESWC finalen i Århus, samt et slutspil til DM i FIFA 14, men Paw har i lang tid været et talent, og der ventes bare på hans helt store gennembrud på offline scenen. Vi har fanget en kommentar omkring hans egne forventninger.

“Jeg forventer, at kæmpe med til det sidste, og prøve at få mit helt store offline gennembrud, som jeg ikke har fået endnu. Jeg regner med, at få spillet et par dage op til eventet, og dagen før kan jeg forhåbentlig få lidt offline træning, for at komme i bedst mulig form.”

Paw “Wap96” Bertelsens bud på en top 3 lyder således:
1. August “Agge” Rosenmeier
2. Lasse “Kongen” Bækkelund
3. Lars “Primeturbo” Korreborg

Nr. 10 – Mathias “Revi” Iversen – Copenhagen Wolves.
Den nye Copenhagen Wolves spiller, Mathias Iversen, har massere af fornuftige placeringer på CV’et. Siden 2. pladsen til DM i FIFA 10, så har Mathias formået, at hive en 2. Plads hjem til NPF i 2013, en sejr til Sønderjylland Open, samt en semifinale plads til den danske ESWC finale i 2013. Mathias har også leveret flotte resultater på Gfinity, og han er en af de helt store favoritter hos mange danske spillere. Vi har fanget ham til en lille snak.

“Jeg forventer en turnering, som viser hvordan niveauet er i Danmark lige pt. Der er rigtig mange spørgsmål omkring, hvor de forskellige spillere står, og jeg tror, at turneringen vil danne et overblik. Jeg er altid godt forberedt til en turnering. Jeg spiller en masse mod forskellige spillere, og udover tager jeg det bare, som det kommer. Mathias fortsætter således:
Agge kommer i hvert fald nok i top 3, og ellers håber jeg da på, at alle Copenhagen Wolves spillerne kommer rigtig langt, og jeg forventer selv, at kunne blande mig i topstriden.”

Nr. 9 – Anders “MrSuit” Bollerup – tRICKED eSport.
Anders har haft en lille pause fra FIFA her for tiden, men hans tidligere bedrifter beviser, at Anders er en erfaren herre, som sagtens kan nå langt i turneringen. Anders deltagelse ved FIWC sidste år, er selvfølgelig højdepunktet i Anders’ karriere, men han har også leveret rigtig godt på dansk grund. En sejr til NPF i 2013 og en 2. plads til Copenhagen Games sidste år, må være de resultater, der lyser højst fra Anders’ CV. Vi har fanget Anders til en lille snak.

“Jeg håber på, at kunne udfordre nogle af de stærke spillere på trods af, at jeg ikke har været så aktiv i gamet på det seneste. Jeg vil prøve, at få trænet lidt i ugen op til, og måske også få spillet et par online turneringer.”
Anders fortsætter også med sit bud på sin favorit:
“Jeg synes, at der er mange om buddet i dette års udgave af spillet, så har faktisk intet bud på en top 3, udover Lasse Bækkelund, som er den danske der præsterer bedst lige nu.”

Følg med i morgen, hvor vi afslører 4 spillere mere!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.