I går holdte FTC turnering med 4* hold og her var i alt 22 spillere mødt op. Cult var med som sponsor for turneringen og derfor var der en Cult T-shirt, samt keyhanger til vinderen af turneringen. Selvom turneringen ikke blev fyldt helt ud med deltagere, var der nogle meget kompetente Fifa spillere i blandt, f.eks. Mohamad ‘Mo’ Al-Bacha og Nicklas ’Niller’ Stensgaard fra HVB E-Sports, Marcus Gam ’Kok’ fra FTM, Claes ’Keglekongen’ Hansen fra Clan eSpuma, og selvfølgelig også Paw ’Wap’ Bertelsen og Kenneth’ Bankeren’ Bank fra FTC selv.

Gruppespillet forløb som det skulle, hvor næsten alle forhåndsfavoritterne spillede sig videre. I første knockoutrunde skete de første overraskelser, begge HVB E-Sports spillere måtte se sig slået ud af henholdsvis Bagerendk7620 og carly1231. Kvartfinalerne forløb stille og roligt, men det kom nok som en overraskelse for mange, at Bankeren, måtte se sig slået ud 3-0 mod Brathryoda4. Semifinalerne bestod derfor af, Keglekongen mod Brathryoda4 og Wap mod Bageren. Her trak de to forhåndsfavoritter sig sejrsrigt ud af oprørende, med henholdsvis 2-1 til Keglekongen og 1-0 til Wap. Finalen var derfor en duel mellem de to Nyborg drenge, og her trak FTC’s egen Wap det længste strå og kunne derfor stå som vinder af turneringen.

Vi har derfor her fanget ham til et kort interview om hans præstation

”Hej Paw. Nu var turneringen med 4* hold og derfor ikke bare Real Madrid mod Real Madrid, som vi ellers plejer at se. Så hvilket hold havde du valgt og hvorfor? ”

”Hej Claes. Jeg valgte Aston Villa, da jeg ser dem som det bedste 4 stjernet hold. De har nogle hurtige og fysiske spillere, som kan gøre en forskel i kampene. ”

”Du lå i forvejen nr. 1 på FTC’s rangliste og sejren i går har derfor kun gjort føringen endnu større. Er det noget du holder øje med, eller er det bare en bonus i sidste ende? ”

”Jeg holder stærkt øje med ranglisten, da det kan give en bonus i sidste ende, hvis man ender som 1’er. ”

”Er du tilfreds med din præstation og måden du spillede på? ”

”Jeg startede dårligt ud, da jeg prøvede nogle nye ting af, som slet ikke fungerede. Så jeg hoppede tilbage til min gamle spillestil, og det fik mig så i gang. Jeg følte ikke at jeg spillede godt i gennem turneringen, men jeg fik det resultat jeg havde regnet med før turneringen. ”

”Med Aalborg Open inden så længe, må sejren i aften selvfølgelig være den perfekte optakt? ”

”Det er en perfekt optakt. Jeg har spillet en masse FIFA på det sidste, for at komme i god form til Aalborg Open. Så det er altid lækkert med et lille selvtillids boost, i form af en turnerings sejr en uge før.

Viva la Paw”

Stort tillykke med sejren til Paw, lad os håbe han kan overføre det til offline delen i Aalborg i næste weekend.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.