Den første af fire Waoo Super Sundays er lige om hjørnet, og vi kigger i denne optakt frem mod et brag af en turnering, hvor deltagerene altså ikke bare vil være på jagt efter de 10.000 kroner i præmiepuljen – men også en anden vigtigt belønning.

Så er det endelig ved at være tid til den første af hele fire Waoo Super Sundays – men hvad er overhovedet på spil for deltagerne? Og hvorfor er det lige, at den er så vigtig? Nu skal du få forklaringen på det hele…

På søndag klokken 11:00 går det hele som sagt løs, når op mod 128 deltagere rejser mod Campus Vejle for at dyste med i Waoo Super Sunday – den første af fire vigtige Super Sundays.

Her dystes der først og fremmest om en fornem præmiepulje på 10.000 kroner, hvoraf 8.000 af dem går til vinderen.

Men for en række deltageres vedkommende er der måske en belønning, som bliver vægtet højere end kontanterne – nemlig point til Waoo Super Sunday-leaderboardet, hvor spillerne igennem de i alt fire søndagsturneringer gang på gang kan indsamle point ind.

Og er de så i sidste ende blandt de fire med flest indsamlede point, vil de herfra have mulighed for at komme med i den prestigiøse ‘Waoo FIFA Liga’, hvor de fire lavest-placerede ud af de i alt 14 spillere i ligaen kan risikere sin plads i den kommende sæson.

De to bedste på det endelige leaderboard kvalificerer sig direkte, imens nummer tre og fire skal spille om næste sæsons pladser mod nummer 13 og 14 i Waoo FIFA Ligas igangværende sæson.

Det seneste stykke tid har især Nicklas ‘Niller’ Stensgaard og Marcus ‘MJ’ Jørgensen været på spil som favoritter til at tage førstepladsen på sændag. Blandt dem bør de to formstærke spillere, Jacob ‘Kragefuqz’ Kragelund og Alen ‘Arrow’ Barakovic, dog også nævnes som store repræsentanter til titlen.

Mere optakt – Niller: Jeg vil gå hundrede procent efter at kvalificere mig

Som underdogs vil Wicked Gamings akademispiller, Fatih Üstün, FIFA-scenens nyeste ansigt Oliver Klitten og ikke mindst Brøndby eSports Wali ‘Kaz’ Kazmi, der var tæt på at kvalificere sig til ligaen i første omgang, vel godt kunne betegnes som gode bud til at skabe fine placeringer eller overraske ved at gå hele vejen.

Men om det bliver en af disse, som kommer til at snuppe sejren på søndag, er trods alt bare et par løse bud – der er nemlig uhyggelig mange om buddet.

På selv samme dag skal de nuværende Waoo FIFA Liga-deltagere faktisk også i aktion.

Sports-Gaming.dks billede.Fra klokken 17:30 af kører stort set alle spillerne nemlig på med hele seks vigtige liga-kampe, imens de resten af dagen vil være til stede som tilskuere og få deres eget lokale til at spille FUT Champions i.

Følgende kampe vil blive vist:

Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf – Daniel ‘Dingo’ Kristensen
Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg – Carl Emil ‘Carly’ Lindblad
Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha – Jesper ‘Pilm’ Prang
Claes ‘KegleKongen’ Hansen – Frederik ‘Fredberg’ Fredberg
Daniel ‘Shoppen’ Melgaard – Mikkel ‘RæveHjorth’ Bach
August ‘Agge’ Rosenmeier – Lasse ‘Kongen’ Bækkelund

Mere optakt – Marcuzo: Jeg er næsten sikkert på, at jeg ender som vinder

Blandt de deltagende vil FIFA-YouTuber Christian ‘FIFAQack’ Lillebæk også være til stede, som har lavet denne optakt på sin kanal:

Deltager du derimod ikke selv, behøver du ikke vente helt til søndag aften eller mandag formiddag for at læse her på siden om, hvordan det gik. Turneringen vil nemlig blive streamet fra slutspillet af, og det bliver i form af Pixel.tv, som også dækker Waoo FIFA Liga hver torsdag.

Har du ingen planer denne dag, er der dog ingen undskyldning for ikke at give forsøget! Du kan læse mere om turneringen og finde billetter lige her.

Marcus Gam Kok under dette års ESWC Danmark-finale. Foto: Red Bull

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.