Ventetiden har været lang, kold og ikke mindst uden en masse god FIFA, men lige nu har 2. sæson af landets største FIFA turnering aldrig været tættere på. Vi giver dig her alt hvad du behøver at vide, inden sæson 2 af eSuperligaen sparkes i gang.

Holdene

I perioden mellem de to sæsoner er der sket en masse ændringer. Nogle af de mest mærkbare er tilgangen af Daniel Chrøis til Brøndby, Lasse Bækkelund til Esbjerg og ikke mindst Helsingør som har fået tilgang af verdensstjernen Fatih Üstün. Den anden vej har Fatihs tidligere klub AGF fået gavn af tidligere Helsingør spiller Tamer Taser.

Du får herunder en oversigt og alle 16 hold:

AAB

AGF

AC Horsens

Brøndby IF


Esbjerg FB

FCK

FC Helsingør

FC Midtjylland

Hobro IK

Lyngby BK

OB

Randers FC

Silkeborg IF

Sønderjyske

Vejle BK

Vendsyssel FF

Dagens runde

Ingen ved endnu hvad runde 1. kommer til at bringe, men en ting som er sikkert er, at vi helt sikkert bliver meget klogere på de forskellige hold samt de forskellige spilleres styrker og svagheder. Vi fik et godt billede af det sidste år, men en masse vand er løbet under broen siden sidst.

Kampprogrammet til første runde ser således ud:

Specielt én kamp fra første runde falder i øjnene. Kampen mellem Brøndby og Vejle, som altså er de to finalister fra sidste år, bliver uden tvivl en hæsblæsende forestilling at ligge ud med. Begge hold ligge stadig inde med to stjernespækkede trupper, som helt sikkert også har fået skaffet sig FUT hold, som er endnu bedre end dem vi så sidste år.

Har AGF og Helsingør byttet roller?

Hvis du regelmæssigt læser de artikler, som vi leverer herinde på Sportsgaming, er du helt sikkert støt på navnet Fatih Üstün, og det er der en grund til. Fatih er en af de ubestridt største stjerner vi har herhjemme, og det er altså også derfor at Helsingør kan komme til at spille en helt anden rolle i dette års udgave af eSuperligaen. Den anden vej er Tamer Taser blevet sendt over til AGF, hvilket må siges at jævne den forskel der har været før.

Alt dette og mere til får vi endelig svar på når runden starter Kl 18.45 i aften.

Husk at du kan følge med på Dplay og Canal 9.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.