Vi er efterhånden ikke langt fra at sparke Pricerunner Cup i gang, og hermed begynder vi optakten til turneringen, som afvikles lørdag, 23. april. Vi starter ud med Pricerunner Junior, hvor vi har sat fokus på fire unge talenter:

Disse fire talenter er alle spillere, som gennem året har gjort sig positivt bemærket i de danske FIFA-turneringer. De er samtidig også de fire eneste deltagere til Pricerunner Cup Junior, som er på den danske rangliste, og her er de alle placeret blandt de 25 bedste. Noget, der blot gør det mere imponerende er, at de alle er under 15 år gamle.

Seed 4: Malthe ‘KontraDørge’ Dørge – Wicked Gaming Akademi:
Ingen havde hørt om Malthe Dørge (til venstre i billedet), da han sammen med Mikkel ‘Rævehjorth‘ Bach troppede op i Sørbyhallen 2. januar og endte med at vinde 2v2-turneringen, Elgiganten Cup, lige for næsen af de danske meste, Wahed ‘The Kid‘ Obayd og Mohamad ‘Bacha‘ Al-Bacha. Det blev starten for Dørge, som nu er at finde på Wicked Gamings akademi. Herefter fulgte en top 16 til CULT Cola Aalborg Open, og nu skal han så jagte sin første individuelle titel, når han stiller op til Pricerunner Cup Junior. Dørge ligger på nuværende tidspunkt nummer 23 Vinderpå den danske rangliste.

“Jeg forventer det bliver en turnering med højt niveau på trods af, at det er juniorturneringen. Der er mange stærke spillere med i år så jeg ved at den bliver svær at vinde. Jeg vil ikke sige, at det er en turnering, jeg bør vinde, men jeg vil sige, at det ikke er en umulig opgave at gå hele vejen. Hvis jeg rammer mit topniveau, tror jeg nok, at jeg skal nå langt, og så må vi se, hvor langt det rækker. jeg prioriterer den ikke som den vigtigste turnering i verdenen, men jeg vil gerne lave en god præstation, og selvom det måske ikke er en stor turnering, er der stadig meget ære på spil for mig”, fortalte Dørge, der altså har mere fokus på hovedturneringen end juniorturneringen. Han fortalte dog også om, hvordan han ser på resten af konkurrenterne:

“jeg ser Mikkel Bach som min største konkurrent til titlen. Han er næsten umulig at stoppe, hvis han rammer sit topniveau. Men Magnus Larsen og Anders Dammand er to rigtig dygtige spillere, og jeg forventer, at de når langt. Jeg håber at jeg kommer i top 3, da det er mit mål men ellers ser jeg Mikkel Hjorth,  Anders Dammand og Magnus Larsen slutte i toppen.”

Seed 3: Magnus ‘Legenden’ Larsen – XI-Gaming
Magnus Larsen er blandt de få spillere, der har prøvet at vinde en offline turnering. Det gjorde han ved sidste års Pricerunner Cup Junior, og dermed er han altså den forsvarende mester. Magnus var tidligere på året en del af Clan eSpuma, men slap væk fra inden, inden organisationen valgte at fristille hele FIFA-holdet. Nu er hDSC08722an så i XI-Gaming. Sidste måned blev det til en top 8 ved Copenhagen Games, så det er en skarp Magnus Larsen, der dukker op til Pricerunner Cup Junior, og forventningerne var heller ikke til at tage fejl af.

” Jeg forventer helt klart, at jeg vinder turneringen igen i år. Jeg føler, at mine chancer er gode på trods af at der kommer nogle gode spillere i form af blandt andet Anders Dammand og Mikkel Hjorth. Det er ikke en turnering, som jeg prioriterer så højt igen, men jeg går selvfølgelig efter at vinde alligevel. Man kan godt sige, at det er en form for opvarmning til den store turnering, da det er der, de vigtige kampe skal spilles. Jeg ved ikke, hvem der bliver min største konkurrent i turneringen, men de er begge to gode spillere, dog frygter jeg ingen af dem. Min top 3 består af Anders, Hjorth og mig selv, hvis bracket tillader det”, udtalte Magnus ‘Legenden‘ Larsen.

 

 

Seed 2: Anders ‘Dammie’ Dammand – HVB E-Sports:
Tilbage i november 2015 sad Dammie til CULT Cola Copenhagen Open som en helt ukendt spiller og endte pludselig med at sidde i finalen om de 10.000 kroner. Her tabte han dog til svenske Simon ‘Zimme‘ Nystedt efter en tæt finale, men inden da havde han slået prominente navne ud af turneringen og begyndte for alvor at vise sig som en god spiller. Nu spiller han så for verdensmester, Mohamad Al-Bachas gamle hold, HVB E-Sports, hvor han er dencity22 helt store stjerne. En turneringssejr er ikke usandsynlig, men det kræver en toppræstation mod de andre favoritter.

“Jeg forventer, at turneringen bliver en sjov og god turnering med 2-3 svære modstandere, og måske er der et par ukendte, der kan overraske. Det er min første Pricerunner Cup Junior-turnering, så jeg ser meget frem til at gøre mit bedste, og forhåbentlig kan det føre til en sejr. Jeg føler, at alle kan slå alle, når det kommer til os Mikkel Bach, Malthe Dørge, Magnus Larsen og jeg selv. Jeg føler, at en top 4 skal jeg kunne hive hjem, og jeg føler, at jeg er en favorit, men hvis ikke jeg er vågen og kommer til at undervurdere modstanderen, så kan jeg også få den største røvfuld. Jeg vil gerne vinde turneringen, så jeg kan få min første turneringssejr, men det er også set som en god opvarmning til den store turnering. Jeg tvivler dog på, om jeg kan holde til at spille så mange kampe på en dag”, fortalte Dammie, som også kom ind på sine største konkurrenter:

“Min største konkurrent bliver nok Malthe Dørge, da jeg har svært ved at spille mod ham, og så derefter Mikkel Bach og til sidste Magnus. Min top 3 er dog med Mikkel Bach som 1’er, på grund af hans seneste turneringer, mens jeg selv er 2’er. Magnus er en stærk spiller, som skal forsvare sin titel, så han er 3’er på min top 3”, sluttede Anders ‘Dammie‘ Dammand.

1: Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach – Wicked Gaming Akademi:
Han er på nuværende tidspunkt rangeret som nummer 9 på den danske rangliste. Mikkel Bach er nærmest kommet ud af det blå og har på rekordtid skrevet sig ind blandt tidens allerbedste danske FIFA-spillere i en natiMikkel Bachon som i forvejen er blandt de stærkeste i verden. Han har vundet Elgiganten Cup og CG-Lan, mens han blev nummer 2 til CULT Cola Aalborg Open. Mikkel Bach går ind til turneringen som den allerstørste favorit til juniorturneringen, mens han også er blandt de stærkeste når hovedturneringen bliver afviklet senere på dagen. Det var dog en beskeden spiller, vi snakkede med:

“Jeg forventer, at det bliver en turnering, hvor alle favoritterne når langt, men samtidig forventer jeg, at der kommer 2-3 nye ansigter, som overrasker positivt. Jeg vil ikke sige, at det er en turnering, som jeg skal vinde, men jeg tror, at der er en fin mulighed for det. Jeg prioriterer turneringen rimelig højt. Selvfølgelig er den store turnering vigtigere, men jeg vil give alt i de kampe, jeg spiller, for at tage titlen. Jeg ved ikke hvem, der er min største konkurrent, men jeg tror, at det står mellem mig, Magnus Larsen, Anders Dammand og Malthe Dørge. Jeg tror også, at det er 3 af os, der udgør top 3, men rækkefølgen er umulig at sige”, udtalte Mikkel ‘Rævehjorth‘ Bach.

 

Skal man altså lytte til de fire Junior-deltagere, som er højest rangerede på den danske rangliste, bliver det en kamp mellem disse fire, når Nykøbing F. Hallen åbner op for Pricerunner Cup Junior næste lørdag. Husk, at det stadig er muligt at få billetter til Pricerunner Cup. Er du under 15 år, er det også muligt at deltage i juniorturneringen, som bliver afviklet lige inden hovedturneringen. Få mere info her.

Husk at følge med de kommende dage, hvor der kommer endnu mere optakt til turneringen.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.